Faresignaler

Faresignaler

 

Der er mange forskellige meninger om, hvad man skal holde øje med hos et barn for at opdage seksuelle overgreb. Nedenfor er et udpluk af vores egne faresignaler på misbrug og mistrivsel samt de faglige retningslinier i forhold til udsatte børn fra SISO, Red Barnet og Janus Centret.

 

Er din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution interesseret i et personligt foredrag om faresignalerne ved udsatte børn, kan Pernille Gyldensøe bookes efter aftale. Læs mere om foredragene her.

Ekstrem blufærdighed

Af. Louise Benner

 

- I denne video fortæller jeg om den store blufærdighed, der ramte mig som følge af de seksuelle overgreb i barndommen. Jeg fik svært ved at gå i svømmehallen sammen med andre, og følte det som et overgreb, hver gang opmærksomheden blev henledt på kroppen og dens udvikling gennem puberteten.

Jeg mobbede de andre

Af Pernille Gyldensøe

 

- Jeg udviste mange faresignaler på mistrivsel som barn og ung. De fleste blev nok set som et udtryk for det miljø, jeg opvoksede i, hvor vi børn allesammen var skadede på den ene eller anden måde. Ét af tegnene var bl.a. at jeg mobbede de andre børn i skolen.

Angst af tavsheden

Af Thomas Bering Kristensen

 

- Jeg var en meget stille, konfliktsky dreng, der som sådan ikke udviste kraftige udadreagerende tegn på de seksuelle overgreb. Men nogle tegn var der dog. I videoen fortæller jeg bl.a. om, hvorfor jeg blev angst af tavsheden omkring mig.

Naboerne havde mistanke

Af Ina Thorsøe Larsen, 55 år

 

- Jeg blev misbrugt, fra jeg var 9 år. Jeg sagde det ikke til nogen, mens det stod på, men senere omkring 16-20 års alderen sagde jeg det til 2 kærester. Men jeg tror ikke, de vidste, hvad de skulle stille op med den viden (det er ca. 40 år siden).

 

Et af tegnene på misbruget og mistrivslen var, at jeg var stille i skolen. Skolen troede sikkert, det var pga. mine forældres skilsmisse, der skete samtidig med, at de seksuelle overgreb startede.

 

"Han havde truet mig med børnehjem"

 

Mor spurgte, men reagerede ikke

Jeg havde let til gråd derhjemme. Min mor forsøgte jeg at gøre opmærksom på overgrebene, da jeg fik nogle knopper i skridtet. Hun spurgte, hvordan de var kommet, og om det var min krænker, der gjorde noget ved mig - hvilket jeg benægtede, da han havde truet mig med børnehjem osv.

 

I dag synes jeg jo nok, hun burde have undret sig lidt mere over det og undersøgt det nærmere. Jeg forsøgte altid at få omsorg af min mor, men vi var 4 børn og hun arbejdede meget.

 

Det blev derfor ikke rigtig til noget. Jeg har først fået rigtige kram af hende nu, hvor hun er på plejehjem.

 

Flink mand

Jeg prøvede også at gøre sådan, at min krænker ikke kom på besøg, men det forstod min mor ikke. Han spiste til aften hos os. Det var et mareridt hver gang. Hun betragtede ham som en flink mand, der ville hjælpe en enlig mor.

 

"Naboerne undrede sig"

 

Af krænkeren fik jeg materielle ting såsom sko, tøj osv., og naboerne undrede sig, har jeg siden fået at vide, og havde en mistanke om, at noget var galt. Han flyttede heldigvis kort efter, at jeg fik mod til at sige, jeg ikke ville komme hos ham mere.

 

De burde have reageret

Da jeg fortalte min mor om det seksuelle misbrug som 29-årig, sagde hun, at hun intet vidste. Jeg synes, at naboerne, som havde mistanken, burde have reageret - men det var andre tider dengang. Det var ikke noget, man talte om. Jeg ville ønske, at det var blevet stoppet og manden dømt, men han døde, da jeg var 16 år.

 

"Det burde have sat nogle alarmklokker i gang"

 

Sexproblemer og alkoholmisbrug

Når jeg tænker tilbage, ville jeg have ønsket, at lægen f.eks. havde spurgt direkte, da jeg havde problemer med sex, og fik et stort alkoholforbrug som 25-årig. Det burde have sat nogle alarmklokker i gang.

 

Spørg direkte

Da der er så mange forskellige faresignaler, er det svært at give gode råd, men hvis dit barn er meget stille og trækker sig i baggrunden eller bliver frembrusende og reagerer anderledes, og man har den mindste mistanke: Så spørg barnet eller den voksne direkte. Jeg har selv flere gange spurgt voksne direkte, om de er blevet misbrugt - og det er de. Jeg kan som regel mærke det på dem. Det er svært at forklare, hvordan jeg kan mærke det på andre. De trækker sig ligesom tilbage i sig selv på en eller anden måde. Måske det er noget instinktivt, fordi jeg selv har været udsat.

 

Skideballer gjorde mig værre

Af Ina Petersen, 24 år

 

- Overgrebene startede, da jeg var 4 år gammel og fortsatte cirka 10 år frem. Allerede da begyndte jeg pr. refleks at skulle røre ved mig selv hver aften, når jeg var blevet lagt i seng. Berøringen stod på helt indtil mine teenageår, hvor de blev afløst af en seksuel partner.

 

"Jeg var stærkt trængende efter voksen berøring – kærtegn og knus"

 

Jeg anede ikke, hvad jeg lavede, jeg handlede bare. Dog i smug efter at have fået bank for at blive taget i det. Siden hen har jeg fundet ud af, hvorfor jeg gjorde det. Jeg var stærkt trængende efter voksen berøring – kærtegn og knus.

 

Tydeligere tegn

Som 5-6-årig blev tegnene mere tydelige for andre. Jeg smed min mad ud og havde derfor også svært ved at spise i andres selskab, fordi jeg ikke ville.

 

Desuden gjorde jeg alt, hvad jeg kunne for at undgå at gå på toilettet, hvilket resulterede i mange uheld, da det er begrænset hvor længe, man kan holde sig.

 

Var et problembarn

Jeg stoppede også med at børste tænder, hvilket endte ud i 3 rådne tænder ved mit tandlægebesøg,· begyndte at lyve og· stjæle fra alle – også mine veninder. Det resulterede i, at jeg blev set på som et problembarn. Jeg vidste, at mine handlinger var forkerte, men så længe overgrebene stod på, var det ren overlevelse.

 

Sex og stoffer

Som 13-14-årig da overgrebene ophørte, stoppede mine handlinger desværre ikke. Jeg blev ved og krydrede det med at starte et rigtigt sexliv med mine kærester. Med ”voksenlivet” hørte også alkohol til, og jeg blev en flittig bruger heraf. Senere supplerede jeg med narkotiske stoffer.

 

"Opmærksomheden gav et fantastisk boost til min selvtillid"

 

Erotiske billeder

Da jeg blev 17 år, begyndte jeg at eksperimentere med erotiske billeder. Opmærksomheden gav et fantastisk boost til min selvtillid. Jeg var en sexkilling udadtil – der også blev stripper – og som 20-årig var jeg i kontakt med et erotisk filmselskab. Jeg nåede heldigvis aldrig at medvirke i andet end et par produktioner som topløs.

 

Min drømmemand kom nemlig forbi, og takket være hans jordnære sind og ægte omsorg, gik jeg mere op i ikke at dele for meget af mig selv med andre end ham.

 

Indgriben udefra

Jeg ønsker uden tvivl, at nogen havde grebet ind inden mine teenageår. Så snart jeg blev teenager, lukkede jeg 100 % af for omverdenen – det var faktisk kun min nuværende kæreste, der præsterede at komme ind til mit sande jeg.

 

"Jeg ville ønske, at de havde taget fat i mig"

 

Mine lærere og nogle veninders forældre kendte til mine narrestreger, men det blev ikke til andet end små skideballer. Jeg ville ønske, at de havde taget fat i mig og udvist tillid. Da er jeg sikker på, at jeg ville have endt ud med at åbne op om overgrebene. Skideballerne gjorde kun, at jeg blev endnu mere indelukket. Jeg var et tydeligt bevis på, at børn handler efter, hvordan de har det.

 

 

Tegn på mistrivsel

 

Disse faresignaler kan vække mistanke om, at et barn bliver misbrugt seksuelt eller udsætter andre for seksuelle overgreb. Videnscenteret for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod Børn (SISO) understreger, at børn reagerer forskelligt på overgreb, og det er ikke alle børn, der holder det hemmeligt.

 

Vis tillid

Hvis et barn betror sig til en voksen, er det vigtigt at vise barnet, at man har tillid til, hvad det fortæller. Ifølge SISO fortæller børnene ofte ikke direkte om overgrebene, men antyder det i højere grad. Derfor er det vigtigt at spørge neutralt ind til, hvad det har oplevet, så det ikke har karakter af en afhøring. Hvis barnet ikke fortæller om overgrebene frivilligt, kan dette være nogle af faresignalerne:

 

1. Ændring af adfærd

Har man kendt barnets tidligere, normale adfærd og pludselig kan se markante ændringer, der bekymrer, bør man reagere. Barnet kan have svært ved at indgå forpligtende, følelsesmæssige relationer med andre. Det kan også have mistet sin nysgerrighed og tillid til omgivelserne. Vær opmærksom på, at seksuelle overgreb kan have stået på i årevis. Her kan man ikke nødvendigvis se ændringer i adfærden.

 

2. Påfaldende aktiv seksuel adfærd

Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, vil måske vise det ved avancerede seksuelle lege. Nogle børn sender påfaldende seksuelle signaler til voksne. Disse børn blander kontakt og seksualitet sammen, fordi de ikke kender forskellen.

 

3. Modvilje mod at være sammen med en bestemt person

Afhængigt af barnets alder, udviklingstrin og relation til en eventuel krænker vil barnet måske protestere mod at skulle være sammen med eller alene med en bestemt person.

 

4. Umotiveret gråd – angstreaktioner

Et barn, der er udsat for seksuelle overgreb, og som føler, det ikke kan tale med andre om det, og lever i en følelsesmæssig spænding. Det kan vise sig ved pludselig og tilsyneladende ubegrundet gråd eller angstreaktioner.

 

5. Søvnløshed – mareridt

Alle børn kan være bange for mørke og have nætter, hvor de ikke kan sove og/eller har mareridt, men den voksne bør reagere, hvis det bliver et mønster, eller hvis det optræder samtidig med andre signaler fra denne oversigt.

 

6. Fysiske symptomer

Fysiske symptomer kan være en direkte følge:

A) Unaturlig rødmen, mærker/irritation/blødninger ved kønsorganer, munden eller endetarmsåbning.

B) Ubehag når barnet tisser eller har afføring.

C) Ufrivillig vandladning eller afføring.

D) Underlivssmerter. Symptomerne kan også vise sig som ”uforklarlig” mavepine eller hovedpine.

 

7. Tristhed – depression

Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, oplever stor ensomhed, der kan resultere i depressive reaktioner, hvor det lukker af for omverdenen og er ked af det.

 

8. Aggressivitet – hyperaktivitet

Nogle børn vil reagere på overgrebet ved at blive aggressive over for andre børn og voksne og eventuelt have uforklarlige raserianfald. Det kan også resultere i fysiske angreb på andre. Andre børn reagerer med hyperaktivitet, hvor det ustandselig skifter aktivitet i et meget højt, uligevægtigt tempo.

 

9. Manglende koncentration

Mange børn kan få problemer med koncentrationen, indlæring og leg.

 

10. Selvdestruktiv adfærd

Hos de lidt større børn vil man nogle gange kunne se, depressionen føre til selvmordstanker eller anden selvdestruktiv opførsel, hvor barnet for eksempel skærer i sig selv med kniv, brænder sig selv og lignende.

 

11. Regression – stemmeføring – adfærd

Regression vil sige, at barnet “går tilbage i udvikling” og pludselig får nogle adfærdstræk, det ellers var vokset fra. Barnet tisser i sengen, har afføring i bukserne, taler med (over)barnlig stemme, går helt i baglås i kendte situationer og lignende.

 

12. Manglende selvværdsfølelse – hjælpeløshed – passivitet

Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, synes dårligt om sig selv. Selvværdsfølelsen bliver mindre, barnet tror ikke så meget på sig selv og fremstår måske hjælpeløst og passivt.

 

13. Spiseforstyrrelser

Kan vise sig ved, at barnet sulter sig (anoreksi) eller spiser overdrevent (bulimi).

 

14. Vedholdende tavshed

Hemmeligholdelse og trusler om repressalier, hvis overgrebet afsløres, kan gøre barnet angst. En afsløring kan derfor opleves som mere farlig, end selve overgrebene. Det tvinger barnet til tavshed og isolation. (

 

Kilde: Videnscenteret for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod Børn)

 

Faresignaler ved vold i hjemmet

 

Mange små ting kan tyde på, at et barn er udsat for vold i hjemmet. Pædagoger er som regel bekendt med sociale omvæltninger, som kan sætte familien under pres. Skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, overbelastning, stress og en række andre belastninger kan være den udløsende årsag til vold. Børn reagerer vidt forskelligt på vold, men en del symptomer går igen:

 

- Barnet reagerer aggressivt og begynder at slå andre børn

- Stille, usikker og tilbagetrukken adfærd kan være tegn på vold

- Barnet bliver pludselig meget kontaktsøgende

- Ukoncentreret og urolig leg, som ikke ligner barnet

 

Ikke to krænkere er ens

 

Ligesom seksuelle overgreb begås af mange forskellige årsager, er det også meget forskellige mennesker, der ender med at krænke seksuelt. Hos nogle handler det om behovet for intimitet, hos andre er det seksuelle behov dominerende, og hos andre igen er det et behov for at have magt over et andet menneske. Psykologisk forskning har derfor heller ikke givet et entydigt billede af den typiske seksuelle krænker, men peger i stedet på én eller flere forskellige psykologiske og sociale faktorer, der kan spille ind i udviklingen af den krænkende adfærd. Den voksne krænker kan bl.a. have vanskelligheder ved disse ting:

 

- Følelsesmæssig umodenhed

- Lavt selvværd

- Dårlige sociale færdigheder

- Antisociale personlighedstræk

- Dårlig evne til indlevelse i andres behov (empati)

- Problemer med at skabe intime og seksuelle forhold til andre voksne

- Selv at have været offer for overgreb i barndommen (både seksuelleog ikke-seksuelle)

- Skilsmisse

- Arbejdsløshed

- Misbrug af alkohol og stoffer

 

Kilde: Red Barnet

 

Bekymringspunkter ved krænkende børn/unge

 

Der er flere faktorer, der spiller ind på børns og unges udvikling af seksuelt grænseoverskridende adfærd. Blandt de børn og unge som Janus Centret har haft i behandling, har der ofte været disse tegn:

 

- Omsorgssvigt (fysisk, psykisk og seksuelt)

- Ikke alderssvarende følelsesmæssig og sproglig udvikling

- Manglende sociale kompetencer

- Lav impulskontrol

- Utilstrækkelig indlevelsesevne

- Dårlig begavelse

- Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder (ADHD)

- Ensomhed

- Nederlagsoplevelser

- Sociale vanskeligheder

- Skole-, indlærings- og kammeratskabsvanskeligheder

- Ringe eller forvrænget viden om seksualitet

- Dysfunktionel familiebaggrund

- Lavt selvværd

- Ringe forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af det seksuelle overgreb

 

Kilde: Janus Centret

 

Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at dette ikke er en facitliste og hvis børn/unge opfylder nogen af disse betingelser betyder det ikke, at de dermed bliver/er krænkere.

 

Bekymrings-parameter

 

Janus Centret der behandler seksuelt krænkende børn og unge, har lavet dette Bekymrings-parameter til hjælp og forebyggelse af seksuelle overgreb. Det giver en guideline til, hvilke reaktioner og aktiviteter der er normale og hvilke der kræver opmærksomhed eller øjeblikkelig indgriben.

 

http://januscentret.dk/wp-content/uploads/Januscentret_bekymringsbarometer_online.pdf

 

Beredskabsplan i sager om seksuelle overgreb

 

SISO har i perioden 2011 - 2014 fokus på at implementere beredskaber, der skal forebygge seksuelle overgreb og vold mod børn og unge samt sikre en kvalificeret håndtering af sager, hvor der opstår viden eller mistanke om, at et barn eller en ung udsættes for overgreb.

 

SISO yder gratis konsulentbistand til kommuner, der ønsker at udvikle og implementere et beredskab, eller som ønsker at ajourføre eller følge op på et eksisterende beredskab. SISO yder også konsulentbistand til institutioner, der ønsker at udarbejde og implementere et beredskab eller politikker på området, fx en seksualpolitik.

 

Download gratis SISO´s beredsskabsplan på dette link

 

http://www.servicestyrelsen.dk/siso/beredskab

 

Kommunalt beredskab

Dette vejledningsmateriale beskriver, hvad et kommunalt beredskab bør indeholde. Den giver konkrete eksempler på indholdet i beredskabet, samt vejledning til, hvordan der kan arbejdes med at udarbejde og imple­mentere beredskabet. Beredskabet skal formidle viden om forebyggelse, tegn og reaktioner og beskri­ve konkrete handleveje. Endvidere skal beredskabet kom­munens organisering på området og skabe grundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens dag- og døgntilbud samt skoler.

 

http://shop.socialstyrelsen.dk/collections/nyheder/products/kommunalt-beredskab-vejledning-til-udarbejdelse-af-kommunalt-beredskab-til-forebyggelse-opsporing-og-handtering-af-sager-med-vold-og-seksuelle-overgreb-mod-born-og-unge

 

Den professionelle tvivl

 

Socialstyrelsen har lavet denne folder rettet mod fagpersoner omkring børn og unge. Den giver indblik og information om, hvilke tegn og reaktioner der er på seksuelle overgreb mod børn og unge.

 

http://shop.servicestyrelsen.dk/products/den-professionelle-tvivl-tegn-og-reaktioner-paa-seksuelle-overgreb-mod-boern-og-unge

 

Fysiske overgreb mod børn

 

I denne forelæsning gør overlæge Steen Holger Hansen fra Københavns Universitet rede for, hvordan man kan få mistanke eller viden om, at et barn lider overlast.

 

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Sundhed_Sygdom/Boern_udsat_for_fysiske_overgreb.htm

 

Underretningspligt

 

Ifølge Servicelovens § 154 gælder for enhver borger en ubetinget underretningspligt, når børn eller unge under 18 år lever i en alvorligt truet situation.

 

Bestemmelsen lyder:

 

”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer det sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen”.

 

En udvidet underretningspligt gælder imidlertid efter servicelovens § 153 for personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, det vil bl.a. sige ansatte i dagtilbud. § 153 har denne bestemmelse:

 

”Personer, der udfører offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udførelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, - at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11,- at et barn umiddelbart efter fødslen, kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller- at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.”

 

Paragraffens stk. 2 giver socialministeren mulighed for at fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper eller personer. Paragraffens stk. 3 bestemmer, at kommunen efter anmodning skal give de personer, der har underrettet, oplysninger om, hvorvidt underretningen har ført til undersøgelser eller foranstaltninger over for barnet eller den unge.

© 2013-2017 UsynligeAr.dk

All Rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Privatfotos, Pernille Gyldensøe