Kvindelige krænkere

Kvindelige krænkere

Følg mig på Facebook-siden

Mere information

 

Artikler

Læs flere artikler om kvindelige krænkere på dette link.

 

 

 

De fleste tror, at det kun er middelaldrende mænd, der krænker børn seksuelt. Det er en klar fejlopfattelse. Kvinder krænker også, og det er endnu en del af overgrebsproblematikken, der er underbelyst og tabubelagt. Eksperter vurderer, at 20 % af alle seksuelle overgreb mod børn begås af kvinder.

 

Hun-edderkoppen

Af ”DejligtLiv.PåTrods”, kvinde, 49 år

 

- Jeg kom fra et pænt og nydeligt hjem. Var altid pæn i tøjet, passede min skole og mine forældre deltog i alle forældremøder. Vi var udadtil den velfungerende familie. Indadtil var familien fyldt af en råddenskab, som ingen så.

 

Dysfunktion

Fra jeg var 7-8 år til jeg blev 15, blev jeg misbrugt seksuelt af min mors elskere, som kom i mit barndomshjem. Min far lukkede øjnene for hendes eskapader – også da hun engang blev gravid med genboen.

 

"Mine forældre havde hver deres magtområde. Min mor det seksuelle.

Min far det økonomiske. Sådan kunne de hver især holde hinanden i skak"

 

Min far var steriliseret, så ham kunne det jo ikke være. Han misbrugte mig aldrig. Han slog mig ”kun”. Mine forældre havde hver deres magtområde. Min mor det seksuelle. Min far det økonomiske. Sådan kunne de hver især holde hinanden i skak.

 

Hun-edderkoppen

Min mor var med til misbruget - hun stillede mig til rådighed for sine elskere. Jeg var en del af akten. Hun var til stede i rummet og pacificerede mig ved f.eks. at proppe en sok i munden på mig og holde mig fast i armene, mens hendes fætter havde samleje med mig.

 

"Seksuelle overgreb er ikke kun fysiske overgreb – det er også psykiske.

Jeg har i dag ingen kontakt til mine forældre"

 

Min mor var min primære krænker. Hun seksualiserede alt ved mig. Kommenterede min krops udvikling, når der var andre - især mænd - til stede. Hun kiggede ind af nøglehullet, når jeg var i bad etc. Seksuelle overgreb er ikke kun fysiske overgreb – det er også psykiske. Jeg har i dag ingen kontakt til mine forældre.

 

Fortalte det aldrig

Jeg fortalte det aldrig til nogen. Hvem ville have troet på mig? Da jeg var ca. 16 år, kontaktede jeg socialforvaltningen i kommunen med ønsket om at komme væk hjemmefra - noget jeg havde ønsket mig, siden jeg var 6-7 år. Eftersom jeg ikke var myndig, tog socialrådgiveren kontakt til mine forældre. Det havde intet på sig, sagde de. Og deres ord vægtede tilsyneladende mere end mine. Så jeg blev hjemme.

 

Kvinders overgreb opdages sjældent

Seksuelle overgreb danner "grimme billeder" i folks hoveder. Altså noget med "klamme pædofil-typer". De "klamme pædofil-typer" er så bare din søde nabo, det hjælpsomme postbud, dit og dit barns familiemedlem osv.

 

"Desuden er der den generelle opfattelse af, at kvinders seksualitet er anderledes end mænds,

og at overgreb handler om lyster og sex - hvilket er en fejlopfattelse"

 

Og mandlige krænkere har jo ligesom "et redskab", som kvinder ikke har, så hvordan bærer kvinder sig så ad med at krænke. Desuden er der den generelle opfattelse af, at kvinders seksualitet er anderledes end mænds, og at overgreb handler om lyster og sex - hvilket er en fejlopfattelse. Jeg mener, at overgreb overvejende handler om kontrol. Kontrol af ens egen indre smerte. Kontrol af omverdenen. Overgreb er manipulering af den krænkede. Til at tro at overgrebet er en "normalitet". En "naturlig" omgangsform. Som udmønter sig i seksualisering og sex. Jeg vidste inderst inde, at det ikke var - hverken en normalitet eller ok. At man i andre familier havde det anderledes.

 

Problemer med egen kvindelighed og mor-rollen

Jeg går altid i kjoler, ligesom for at plastre min kvindelighed udenpå min intetkøns-krop, for var min krop af intetkøn, kunne den måske være i fred for mænd. Samtidig ville jeg også gerne føle mig kvindelig og feminin - for min egen skyld.

 

At blive mor til en datter har været svært. Det har krævet, at jeg adskilte mine oplevelser i barndommen fra min datters barndom. Hun skulle føle sig tryg og fri.

 

"Hendes barneliv er et andet end mit. Jeg passer på hende.

I modsætning til dengang, hvor ingen passede på mig"

 

Gå i shorts, små nederdele og bikini, uden at jeg var bange for, at hun skulle blive udsat for overgreb. Hendes barneliv er et andet end mit. Jeg passer på hende. I modsætning til dengang, hvor ingen passede på mig. I øvrigt så passer hun også glimrende på sig selv. Er fantastisk til at mærke og sætte grænser. Dem hører og respekterer jeg.

 

Min vej tilbage til livet

Først og fremmest har min indre stemme hjulpet mig. Min indre stemme fortalte mig altid, at jeg var uden skyld, og at overgrebene ikke var i orden. Den har jeg altid holdt fast i. Det har også hjulpet mig at skrue op for min indre stemme, og at turde tro på at mine følelser, oplevelser og holdninger havde værdi. At jeg havde en stemme. At jeg havde lov til at bruge den og blive hørt.

 

"Min indre stemme fortalte mig altid, at jeg var uden skyld, og at overgrebene ikke var i orden"

 

Derudover har det hjulpet mig at være i terapi/selvhjælpsgrupper. At lytte til andres historie. At genkende. At vide der var andre som mig.

 

Min oplevelse er, at terapeuter med egne bearbejdede traumer har en særlig forståelse og en anden følelse for overgrebsproblematikker og senfølger. Det er klart at foretrække efter min mening. Enkelte incestterapeuter uden egne overgrebsproblematikker har også været en hjælp. De har haft en særlig nerve, fintfølenhed og interesse i mennesker udsat for overgreb og med dertilhørende senfølger.

 

Slutteligt har min tro på mit værd hjulpet mig. Troen på, at jeg nok skulle få et godt liv - på trods af senfølger - har altid været min følgesvend.

 

Det var også et overgreb

Af Pernille Gyldensøe

 

Folks forestillinger om den traditionelle krænker og de traditionelle seksuelle overgreb trænger til at blive vendt på hovedet og diskuteret. Jeg selv skulle blive voksen, før jeg fandt ud af, at det jeg oplevede som 10-årig, rent faktisk også var et seksuelt overgreb begået af en voksen kvinde. Se videoen herunder hvor jeg fortæller mere om tvivlen.

© 2013-2017 UsynligeAr.dk

All Rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Privatfotos, Pernille Gyldensøe