Menneskene bag

Louise Benner, født i 1978

 

- Jeg brænder for at skrive, at lege med ord og udforske det kreative univers. Når jeg ikke skriver, bruger jeg meget af min tid på at synge i gospelkor. I musikken og dansen mærker jeg friheden og fællesskabet på en helt unik måde.

 

Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og religionsvidenskab og arbejder til dagligt med kommunikation. Og så er jeg overlever af seksuelle overgreb.

 

"Som barn var jeg dygtig i skolen

og elskede at lære"

Pæn pige

Jeg er vokset op i en lille landsby i Jylland i en lægefamilie med min mor, far og en storebror. Der manglede aldrig noget på det materielle plan, og jeg havde gode muligheder for alting. Som barn var jeg dygtig i skolen og elskede at lære. Var den søde pige, som alle altid var tilfredse med og var ekstremt ansvarlig og pligtopfyldende.

 

Jeg kunne lide at udtrykke mig kreativt. Gik til ballet, spillede klaver, skrev digte og historier – drømte om at blive balletdanser, pianist eller forfatter.

Komplicerede familieforhold

Min far led af depression og angst, og jeg havde aldrig et godt og nært forhold til ham.

 

Mine forældres forhold var meget kompliceret, og familien blev endegyldigt slået i stykker, da min far valgte at begå selvmord, da jeg var 15 år.

 

Herefter boede jeg alene sammen med min mor, som jeg altid har haft en god relation til.

 

"Han var meget vellidt og intelligent, og arbejdede sig ind på både mig og min familie"

Min reservefar

Jeg fik en ”voksenven/reservefar” som 10-årig, som var der for mig, og brugte meget tid sammen med mig. Han var meget vellidt og intelligent, og arbejdede sig ind på både mig og min familie. Han krænkede mig seksuelt fra jeg var 10-19 år gammel.

Da jeg var 13, fortalte jeg en lærer om overgrebene og forsøgte at få hjælp, men blev ikke troet på. Jeg affandt mig derfor mere eller mindre med, at overgrebene var en del af relationen med min krænker, samtidig med at jeg nød alle de gode ting, han også gav mig.

 

Selvmordstanker og psykiske problemer

I kølvandet på min fars selvmord, oplevede jeg i stigende grad selvhad, mindreværd og, ensomhed, og jeg lukkede af for alt. Jeg fik det dårligere frem til, jeg som 25-årig endelig søgte hjælp for depression, angst og selvmordstanker. Jeg kom i terapi og begyndte rejsen tilbage til livet.

 

Du kan læse mere om mig og min historie på min blog www.brydettabu.blogspot.dk samt følge min Facebook-side:

 

Thomas Bering Kristensen, født i 1964

- Jeg blev uddannet pædagog i 1996 og arbejder i dag i en børnehave. Musik og kultur elsker jeg og tager ofte til masser af koncerter, festivaler, i teatret eller i den lokale biograf, hvor jeg også nyder arbejdet som frivillig.

 

"Vi manglede bestemt ikke noget på det materielle plan"

 

Familien

Jeg er opvokset i Jylland i en velstillet middelklassefamilie som den yngste af 3 børn. Vi manglede bestemt ikke noget på det materielle plan. Mor var pædagog og arbejdede med handicappede og var på det personlige plan en meget indadvendt person. Far var meget temperamentsfuld, udadvendt og arbejdede som sælger.

 

Ulmende konflikter

Indadtil var min far og mors samliv præget af voldsomme og højlydte skænderier. Jeg oplevede en del gange min far forlade hjemmet i voldsom vrede efter at have væltet diverse møbler. Mine forældre blev skilt da jeg var 14. En glæde på mange måder, men naturligt nok også en sorg. Sjovt nok har de siden været de bedste venner.

 

"Jeg var en medløber, og var dødsensræd for at skulle komme op at slås"

Bange og alene

Jeg husker, jeg var en meget bange dreng, der følte sig meget alene, og ikke forstod, hvad der foregik derhjemme. Jeg hadede at gå i daginstitution, og har ingen positive erindringer derfra.

 

Jeg gjorde alt for at få lov at komme med mine forældre på arbejde i stedet. Skolen var mest en pligt, men samværet med kammeraterne vigtigt og fint. Dog har jeg altid følt mig underlegen i forhold til de andre drenge. Jeg var en medløber, og var dødsensræd for at skulle komme op at slås.

 

Sporten

Heldigvis var jeg god til sport. Min verden handlede om sport, - lidt atletik og så fodbold, fodbold og atter fodbold så snart jeg kunne komme af sted med det. Her var jeg fri og glad, og var man god til sport gav det status i drengegruppen. Skæbnen ville så at dér, hvor jeg følte størst glæde og frihed, mødte jeg min krænker.

 

Min krænker

Omkring 1973 fik vi en fodboldtræner, jeg blev rigtig glad for. Han var tilfældigvis også min skoletandlæge. Han var meget rar, rolig og nærværende og gav mig noget af det, jeg savnede derhjemme.

 

"Jeg kom derfor til

at holde meget af ham"

 

Hvis jeg var ked af det, bange eller havde slået mig føltes det rigtig godt, når han lagde en hånd på mit bryst og talte beroligende til mig. Jeg kom derfor til at holde meget af ham, lige indtil han overtrådte grænsen.

 

Derefter blev det en kamp at undgå at være alene med ham. Overgrebene foregik ca. gennem 3 år i perioden fra 73-76, hvor jeg var 9-12/13 år. Herefter blev min træner smidt ud af klubben, da det blev opdaget, at han havde misbrugt andre.

 

Det svære voksenliv

Jeg fik mit første barn som 26-årig og i kølvandet på det fulgte 3 år med voldsomme angstanfald. Jeg søgte hjælp, men sammenhængen med det seksuelle misbrug fangede hverken to læger eller en psykiater.

 

"Da jeg var 40 år, gik det langt om længe op for mig,

hvorfor jeg igennem så mange år følte mig forkert"

Jeg tilkendegav over for dem, at jeg var blevet seksuelt misbrugt, men nedtonede det og sagde jeg var afklaret med det. Det til trods kan det i dag undre mig såre, at de købte den.

 

Da jeg var 40 år, gik det langt om længe op for mig, hvorfor jeg igennem så mange år følte mig forkert, havde haft et lavt selvværd og følt mig følelsesmæssigt isoleret. Det skete, da jeg så en TV-udsendelse, hvor forskellige mænd fortalte om, hvordan seksuelt misbrug havde påvirket deres liv.

 

Du kan følge min blog www.thomasbering.blogspot.dk og min Facebook-side

 

Spørgsmål eller kommentarer?

thomas@usynligear.dk

Pernille Gyldensøe, født i 1977

 

- Jeg er have-entusiast, optaget af det smukke, skønne, skæve og udfordrende, kreativ, en trofast ven for dem jeg tør lukke ind, mor til en dejlig datter og gift.

 

Derudover er jeg salg- og markedsføringsuddannet, iværksætter, selvstændig erhvervsdrivende, foredragsholder, forfatter, debattør og overlever af vold og seksuelle overgreb.

 

Det startede godt, men endte skidt

Som ganske lille blev jeg adopteret fra Sydkorea og voksede op i en dansk familie i en forstad til København. Hjemmet blev opløst af skilsmisse, da jeg var 6 år, og mange problemer tog til derefter.

 

"Kriminalitet, bandegrupperinger, grov vold,

stof- og alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og skjulte omsorgssvigt var en helt normal del af min og vennernes verden"

Området jeg boede i, ændrede sig over årene fra at være et attraktivt boligbyggeri til en betonghetto med store sociale problemer. Kriminalitet, bandegrupperinger, grov vold, stof- og alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og skjulte omsorgssvigt var en helt normal del af min og vennernes verden.

 

Jeg var forkert

Når jeg husker tilbage, mærker jeg stadig angsten. Angsten for at gøre noget forkert, ikke at være elsket, at blive glemt og forladt. Jeg elskede at gå i skole - især faget dansk, hvor jeg skrev masser af historier om glade børn, der lavede rare ting sammen med deres familie.

 

Mester i facader

Gennem hele livet har jeg været mester i at kamuflere min angst via facader. Som helt lille var jeg sød, smilende og meget forsagt.

 

"I mit voksne liv har jeg været optaget af at lykkes.

At være perfekt

og iscenesætte mig selv"

 

Som ung var jeg hård, udadreagerende og småkriminel. I mit voksne liv har jeg været optaget af at lykkes. At være perfekt og iscenesætte mig selv.

Da jeg stod frem

De færreste var klar over, at min opvækst bar præg af seksuelle overgreb samt fysisk og psykisk vold. Jeg chokerede uden tvivl mange, både indenfor og udenfor familien, da alle mine facader krakelerede i 2010 og jeg begyndte at fortælle.

 

"Til forskel fra andre overlevere

havde jeg en helt anden motivation for at stå offentligt frem"

 

Samme år udgav jeg min selvbiografiske bog "Farvel, negative sociale arv". Til forskel fra andre overlevere havde jeg en helt anden motivation for at stå offentligt frem. Jeg blev truet, hvis ikke jeg tiede. En trussel som jeg hele livet havde levet under og med - og som jeg ikke længere ville dikteres af. Politiet og Statsadvokaten ville ikke hjælpe mig, da jeg som voksen kontaktede dem. Min selvbiografi blev derfor mit vidnesbyrd på, hvordan tingene hang sammen både dengang og nu.

 

Tiden efter bogen

Siden udgivelsen af bogen har jeg arbejdet intenst på, at nedbryde tabuet om overgreb og vold og ændre forholdene for andre ligesindede og deres pårørende. Det har bl.a. resulteret i en offentlig politisk høring, påvirkning af politikere og meningsdannere vedr. lovgivning (bl.a. Forældelsesfristen på seksuelle overgreb, dannelsen af netværket Mere politisk fokus på overgreb mod børn, foredrag og en del mediedeltagelse. Vil du læse min historie, kan bogen "Farvel, negative sociale arv" bestilles på min webshop.

Offentlig politisk høring, 2011 arrangeret af Pernille Gyldensøe og TV-Bella. Fra venstre: Karen Hækkerup, Peter Skaarup, Özlem Cekic, Pernille Gyldensøe, Jeanette Pedersen og Hanne Heilmann.

Du kan følge mig via disse offentlige sider:

 

- min blog www.blog.smuktliv.dk

- hjemmesiden www.smuktliv.dk

- hjemmesiden www.smukthjem.dk

- samt mine 3 Facebook-sider:

Spørgsmål eller kommentarer til os?

 

Vi gør opmærksom på, at dette ikke er et professionelt terapi/rådgivningstilbud, og vi forbeholder os ret til at henvise til de forskellige rådgivningstilbud fra Brug for hjælp?.

 

Ønsker du som privat- eller fagperson at bidrage med flere nuancer af overgrebsproblematikkerne, så skriv en kortfattet mail med dit forslag til pernille@usynligear.dk

 

Private tilbydes muligheden for at stå frem med billede og navn eller være anonyme. Er det første gang, du står offentligt frem, beder vi dig læse dette forinden. Du får også råd og vejledning af Pernille Gyldensøe, der tidligere har afgivet en del interviews til medierne. Vi forbeholder os ret til at forkorte i din tekst og hjælper dig med evt. grammatiske tilretninger. Du vil altid få teksten til gennemlæsning først.

 

Dit bidrag vil foruden synlighed her på sitet også blive delt på relevante sider og sammenhænge på Facebook.

 

Bidrager du med video, foregår dette via youtube.

 

Louise Benner

louise@usynligear.dk

 

Thomas Bering Kristensen

thomas@usynligear.dk

 

Pernille Gyldensøe (side-administrator)

pernille@usynligear.dk

© 2013-2017 UsynligeAr.dk

All Rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Privatfotos, Pernille Gyldensøe