Pårørende til en misbrugt

Pårørende til en misbrugt

 

Det kan være sin sag at være pårørende til en misbrugt - hvad enten det er som partner, forælder, søskende, ven eller bedsteforælder.

 

Seksuelle overgreb har mange ofre udover den udsatte. Vedkommendes smerte og problemer kan gøre ligeså ondt og være meget frustrerende for menneskene omkring dem.

Jeg er lidt besværlig

Af. Pernille Gyldensøe

 

- I denne video tager jeg udgangspunkt i, hvad jeg tror, kan være svært ved at være pårørende til mig. Når man udadtil er hård og har overblikket, og indeni har et usynligt kaos, så kan det være et svært minefelt at bevæge sig rundt i for folk tæt på én. Udover selv at være berørt af overgreb er jeg også pårørende til misbrugte. Det ville være smukt, hvis man i den situation kunne støtte og hjælpe hinanden. Sådan er min virkelighed bare ikke.

Latter forløser

Af Kurt Dall, 56 år

 

- Jeg er gift med Eva (læs Evas bidrag om PTSD). Vi havde kendt hinanden i mange år før, vi blev gift, så jeg har fået historien i små portioner, men tror ikke, det ville have gjort nogen forskel. Jeg tænkte aldrig på, at jeg ikke ville være sammen med hende på grund af overgrebene. Jeg har kendt hendes far, og kunne godt være i stue med ham. Når Eva kunne, kunne jeg også.

 

Svære dage

Der er dage, som er svære, da Eva lukker sig inde, og tager afstand fra mig. Det har jeg efterhånden lært at leve med. Når jeg kan se, hun har det dårligt, lader jeg hende være i fred, men hun ved altid, at jeg er der for hende. Eva har perioder, hvor hun er meget vred og ked af det, men efterhånden har jeg jo også lært, at det ikke har noget med mig at gøre.

 

"Det fungerer bedst, hvis hun siger,

hvornår hun har lyst"

 

Vores samliv er i perioder ikke så godt, da hun ikke har lyst, eller ikke kan overskue det. Det fungerer bedst, hvis hun siger, hvornår hun har lyst, og hvordan det skal være, for så overskrider jeg ikke hendes grænser. Det har igennem årene været svært, men efterhånden har vi nået den alder, hvor det ikke er dét, som betyder mest i vores forhold.

 

"Vi griner utrolig godt sammen - det hjælper i mange dårlige situationer"

 

Sådan hjælper jeg hende

Jeg lytter til hende, når hun er ked af det, vred eller frustreret. Det er dét, der har virket allerbedst. Det er ofte de samme ting, hun siger igen og igen, men det betyder meget for hende at få sat ord på det. Derudover lader jeg hende være i fred, når hun har det dårligt. Jeg har også brugt min humoristiske og positive sans, så vi kommer til at grine af det hele, istedet for at hun græder. Vi griner utrolig godt sammen - det hjælper i mange dårlige situationer. Og så giver jeg hende tryghed, og fortæller, at jeg elsker hende uanset hvad.

 

Vi snakker om alt

Jeg har ikke fået professionel hjælp som pårørende. Vi hjælper hinanden og snakker om alt - stort som småt. Vi tager problemerne, når de kommer, så de ikke bliver for uoverskuelige.

 

Jeg er en stærk og positiv person, som kan lægge tingene væk i mit sind. Jeg glemmer det ikke, men når vi har haft et problem, eller Eva har haft det dårligt, kan jeg godt lægge det væk. Jeg er ikke den type, der går, og tænker på problemer hele tiden. Jeg er som oftest glad, og tager ikke problemerne så tungt.

 

"Lyt, lyt og lyt og accepter, at vedkommende har det dårligt"

 

Råd til andre pårørende

Lyt, lyt og lyt og accepter, at vedkommende har det dårligt. Deltag i psykologbehandlingerne hvis der er behov for det. Jeg tror også, det gavner, at man indimellem giver lidt modspil, og ikke kun ynker dem, og synes, det er synd for dem. Brug humor - latter forløser. Og vigtigst af alt: Giv dem tryghed, varme og kærlighed, og gør dem klart, at du ikke svigter, men bliver uanset hvad.

 

Min partner er overlever af overgreb

Af Steen Rassing, Psykoterapeut MPF og parterapeut

 

- Jeg vil med det samme sige – jeg er ikke ekspert i dette emne, men jeg har lyst til at dele nogle af de erfaringer og den viden, jeg har fået om dette emne, via mine samtaler med par og studier af dette emne. I mødet med par, hvor den ene part (typisk kvinden) har været udsat for overgreb i barndom eller ungdom, kan jeg se, at der er nogle ting, der går igen, som opleves som svære at forstå for partneren. Nogle af disse problemstillinger fortæller jeg om i nedenstående video og artikel.

 

 

Tillidserklæring

I forlængelse af min video ovenfor vil jeg uddybe nærmere omkring dét at være partner til en overlever af overgreb. Når din partner afviser dig, ligger der paradoksalt nok også en tillidserklæring i det. Når hun afviser/sætter grænser eller skælder ud på dig, så gør hun alt det, hun ikke var i stand til at gøre overfor sin krænker. Så sammen med dig er hun altså tryg nok til det. Men desværre er det samtidig noget, som ikke gør det lettere for hverken dig eller din partner.

 

Sådan var det ikke i starten

Nogle oplever det tilsyneladende mærkelige, at der i starten af parforholdet ikke er problemer på det seksuelle område, men at de begynder at fylde mere i takt med, at forelskelsen glider over i kærlighed. Der kan være flere forklaringer på dette. Nogle overlevere er meget seksuelt aktive, og har tilsyneladende let ved at være det, særligt i forhold til nye partnere eller one-night stands.

 

"Når forelskelsen bruser, er der meget man ikke mærker"

 

Når forelskelsen bruser, er der meget man ikke mærker, eller når man i starten af forholdet er optaget af at gøre partneren glad, tilsidesætter man måske følelser. Men når en partner så begynder at komme følelsesmæssigt tættere på, bliver det pludseligt sværere. Så er det ikke længere godt nok at kunne ”forsvinde et andet sted hen”, når man har sex.

 

Manglende nydelse

Nogle gange er det partneren, som er den, der reagerer, hvis man opdager, at sex ikke er forbundet med nydelse, eller måske endda fremkalder ubehag hos den modsatte part. Andre gange er det overleveren af overgrebene, som kommer mere i kontakt med ubehaget, og gradvist begynder at sætte flere grænser og trække sig væk, når det handler om seksualitet og intimitet.

 

"Selvom jeg trænger til at mærke hans kram og kærlighed,

så undgår jeg det alligevel"

 

Reaktion på selv en uskyldig berøring

Nogle par kommer ind i en selvforstærkende negativ cyklus. Som partner oplever man smerten ved, at ens kæreste trækker sig væk eller afviser en. Som overlever oplever man smerten, dels når de gamle følelser vækkes til live, men også smerten ved at se sig selv afvise og gøre partneren ked af det igen og igen. Følelsen af utilstrækkelighed – ikke at kunne give partneren det, han længes efter

 

For nogle overlevere bliver logikken: Selvom jeg trænger til at mærke hans kram og kærlighed, så undgår jeg det alligevel. For hvis jeg giver lov til det, så kan jeg risikere, at han pludselig får lyst til mig seksuelt, og så skal jeg afvise ham igen, og det kan jeg ikke bære. Så hellere helt undgå kontakten. Læs den fulde version af artiklen på dette link

 

Mere information

 

Links til hjælp

Har du som pårørende brug for hjælp? Så tjek dette link

© 2013-2017 UsynligeAr.dk

All Rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Privatfotos, Pernille Gyldensøe