Senfølger

Senfølger efter seksuelle overgreb

 

Senfølger efter seksuelle overgreb er forskellige psykiske, fysiske og sociale problemer, der viser sig i voksenlivet som følge af overgreb begået i barndommen.

 

Der findes ikke nogen repræsentative opgørelser af, hvor mange kvinder og mænd, der lider af senfølger i Danmark. Internationale omfangsundersøgelser om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen blandt voksne er som regel baseret på studier med selvrapportering.

 

Disse studier viser, at i omegnen af 60-80 % af de personer, der selvrapporterer seksuelle overgreb i barndommen, har senfølger. Der er dog en række usikkerheder tilknyttet sådanne studier, såsom risiko for over- eller underrapportering mm.

 

Nyere undersøgelser viser, at 70-80 % af indlagte kvinder på psykiatrisk afdeling har været udsat for seksuelle overgreb.

 

Kilde: Socialstyrelsen og LAP

 

 

Min identitet blev taget fra mig

Af Julie Hochheim

 

 

- Som 12 årig var jeg udsat for fuldbyrdet voldtægt. Min krænker fortalte dengang, at overgrebet var en hemmelighed mellem os. Som 12-årig vidste jeg ikke bedre, og den traumatiske ”hemmelighed” blev derfor holdt i yderligere 12 år. Da jeg blev 24, kunne min psyke og krop ikke længere holde på denne hemmelighed, og derfor valgte jeg at stå frem overfor de nærmeste i mit liv. Dog havde de 12 år ødelagt mig på planer, som jeg aldrig havde forestillet mig.

 

I 6 år led jeg af bulimi

 

Min psyke var min værste fjende

Mine senfølger viste sig i form af forskellige diagnoser som depression/angst, PTSD og paranoid personlighedsforstyrrelse. Herudover led jeg i 6 år af bulimi og følte herved, at maden var det eneste, jeg selv havde kontrol over.

 

De sidste 4 år af mit liv har været de værste. Følelsen af at være forkert, svag, ubrugelig og ikke have tillid til andre end mig selv har præget min hverdag. Jeg føler ikke, at jeg alene med ord, kan forklare det helvede, jeg var igennem. Min psyke var min værste fjende, og den resulterede i, at jeg to gange blev indlagt på den psykiatriske afdeling.

 

Uanset hvilken uddannelse, jeg var i gang med, følte jeg mig dum, uintelligent og ubrugelig. Jeg kunne hive 12-taller hjem på mine værste dage og stadig ikke være i stand til, at kunne rose mig selv. Jeg straffede mig selv hver eneste dag med selvødelæggende tanker.

 

Jeg fandt altid mig selv efterladt som et offer bagefter

 

Mistillid til mænd

Jeg havde utroligt svært ved at være i forhold, da jeg ikke kunne finde tilliden til nogen mænd. Jeg gik i den tro, at alle mænd var ens, og at de alle havde lumske bagtanker med mig, der ville ende med at ødelægge mit liv. Jeg fandt altid en grund til at komme ud af alle mine forhold, og jeg fandt altid mig selv efterladt som et offer bagefter. Den evige medlidenhed til mig selv, fik mit selvværd gravet ned i dybe huller. Jeg så mig selv som ynkelig og svag, og jeg følte aldrig, at folk havde brug for mig. Jeg havde ubeskriveligt svært ved at åbne mig op for nogen, og derved blev ensomheden og mistroen mine eneste ”venner”. Det var i hvert fald de følelser, som kom mig tættest.

 

Hvem er jeg?

 

I mange år har jeg kæmpet med følelsen af at være identitetssvækket. Følelsen kan stadig opstå i mig, hvis jeg bliver bedt om at beskrive, hvem jeg er, samt hvad jeg står for. Følelsen bremsede mig i mit liv, da jeg ikke vidste, hvilken vej jeg skulle gå, hvem jeg skulle være sammen med, eller hvordan jeg skulle finde mig selv igen. Jeg føler mange gange, at min identitet blev taget fra mig under overgrebet.

 

Terapien

Da jeg fortalte om overgrebet første gang, blev jeg tilbudt psykologhjælp i form af individuelle samtaler. Det var meget hårdt for mig, for jeg følte ikke, at psykologerne oprigtigt vidste, hvordan jeg havde det. Det virkede som om, de blot ville have, at jeg skulle videre – men jeg følte ikke, at jeg opnåede den forståelse, som jeg havde behov for til at komme videre. Dette resulterede i, at jeg lukkede af overfor dem alle og blev mere og mere indelukket, ensom og trist.

 

De andre havde det på samme måde

 

Et år senere fandt min mor frem til CSM Øst (Center for seksuelt misbrugte – specialiseret i senfølgerne heraf). Her brugte de psykoterapeutiske metoder som eksempelvis gruppeterapi. Allerede efter første gang i gruppen, kunne jeg mærke, at det var vejen frem for mig. Alle de senfølger, jeg havde lidt under i så mange år, delte jeg nu med andre kvinder, som havde det på samme måde.

 

Det har jeg lært

Gruppeterapien har givet mig nogle redskaber til at tackle hverdagen, når den er værst og hårdest. Jeg har fået nogle konkrete ting, som jeg skal prøve at huske på, og samtidig er jeg blevet hjulpet til at se tingene i et bredere perspektiv. Terapien fik mig til at forstå, at overgrebet ikke var min egen skyld. At der findes mennesker derude (krænkerne), som har meget svært ved at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, og at det er disse mennesker, der burde føle sig forkerte. Siden overgrebet gik jeg med følelsen af, at det var min egen skyld, og at det fandt sted, fordi jeg var som jeg var. Denne følelse fik terapien mig hurtigt hjulpet af med, og i stedet for at se mig selv som offer fandt jeg min nye rolle som overlever.

 

Elsker mig, når jeg er værst

 

Min kæreste og familie har været en stor hjælp gennem mit forløb. De har oplevet mig fra mine værste sider, og stadig elsket mig, for den jeg var. De har været gode til at minde mig om, at jeg er stærk – at jeg er en overlever. Herudover har de lært at acceptere, at der stadig kan være dage, hvor jeg har det rigtig skidt, og at det er okay.

 

Mit råd til pårørende

Tal om det! Tal med den udsatte om, hvordan han/hun har det. Spørg ind til tingene og lad være med helt at undgå det. Det er meget tydeligt at mærke på en pårørende, når noget bliver grænseoverskridende for dem at tale om. Når denne følelse opstår – at man som udsat kan mærke en pårørende blive utilpas over emnet – så vil den udsatte ofte mærke følelsen af skyld og skam indeni. Den udsatte skal nok selv fortælle, hvornår et spørgsmål bliver for ubehageligt. Samtidig er det vigtigt, at man ikke lader ”elefanten i rummet” fylde alt for meget. Hvis man som pårørende helt undgår emnet overgreb, og alt hvad dette indebærer, så leder dette igen tilbage til den udsatte, som vil kunne mærke tavsheden.

 

Vær åben, ærlig og direkte omkring tingene

 

Vær åben, ærlig og direkte omkring tingene. For mig har det virket bedst, når pårørende har været direkte, som eksempelvis: ”Det er fandeme noget lort det, du har været udsat for. Øv, hvor kan nogle mennesker bare være klamme, og hvor er du stærkt, at du kæmper videre! Kæmpe respekt til dig!”. Pårørende som helt undgår emnet eller kun kan få fremstammet halve sætninger som eksempelvis: ”Er du okay efter… Du ved… Efter alt det med… Ja.” – disse indirekte tøvende spørgsmål bliver i stedet til en pinlig samtale for den udsatte. Sidstnævnte eksempel fik i hvert fald mig til at føle endnu mere skyld og skam, end jeg i forvejen bar rundt på.

 

Til dig, der har været udsat

Hvis du har været udsat for et overgreb, så kom frem med det. Det behøver ikke at være over sociale medier eller andre steder, der kan virke skræmmende. Det kan blot være til en person, du stoler på. En person, du føler, vil lytte til dig. Jeg gik med troen om at kunne klare mig selv, og aldrig har jeg taget mere fejl. Jeg ville ønske, at jeg langt tidligere havde fortalt nogle, om den traumatiske oplevelse, som jeg var udsat for dengang. Havde jeg gjort det, kunne det tænkes, at jeg havde fået den hjælp, som jeg havde brug for langt tidligere. De 12 år, hvor jeg kun havde mig selv at tale med, ødelagde mig.

 

Søg hjælp

 

Hvis ikke jeg havde taget imod den hjælp, jeg fik gennem CSM Øst, så ved jeg ikke, hvor jeg ville have været i dag. For mig var det vigtigste redskab at tale om det. At vide, at du ikke er alene, og at der findes mange, som kan føle din smerte, og som vil gøre alt for at komme igennem det sammen med dig – det hjalp mig videre.

 

Følg Julies blog www.selvudvikling.work

 

Nedbrudte grænser baner vejen ind i prostitution

Af Tanja Rahm, pædagog, terapeut, forfatter og talsperson for Netværksgruppen for kvinder med prostitutionserfaring

 

- En klar tendens hos de 35 kvinder med prostitutionserfaring jeg har talt med i løbet af de sidste to-tre år, har været en udpræget grænseløshed, udløst af svigt, vold og overgreb i opvæksten.

 

"Flere af dem kæmpede med skadevirkningerne

af den vold og de overgreb, de havde oplevet"

 

Da jeg stod offentligt frem med min egen historie om overgreb og prostitution i 2011, åbnede jeg en kanal for de kvinder, som stadig sad alene med deres historier. Mange af dem havde aldrig delt med nogen, hvad de havde lagt krop til, og mange af dem havde ikke modet til at stille sig frem til offentlig skue. Flere af dem kæmpede med skadevirkningerne af den vold og de overgreb, de havde oplevet både før, under og efter prostitution, og for dem der var kommet videre, frygtede de, at ægtemænd, børn og arbejdspladser skulle få kendskab til deres dystre fortid.

 

Havde brug for at dele

Alligevel havde de fleste af disse kvinder behov for at dele deres historier. Alt det de havde forsøgt at bearbejde på egen hånd, blev nu afløst af en ventil i min indbakke. Det har givet mig et omfattende indblik i disse kvinders liv, deres opvækst og deres vej ind i prostitution. Et indblik som har givet mig en særlig viden om disse kvinders bevæggrunde, følelser, afmagt, lave selvværd og destruktive adfærd. Nogle af kvinderne har jeg haft i terapi, andre arbejder jeg tæt sammen med i Netværksgruppen ’for kvinder med erfaring fra og som er ude af prostitution’.

 

" De fleste af kvinderne er vokset op i familier med svigt"

 

Vold og overgreb

Ud af de i alt 35 kvinder, hvis historier jeg har fået fortalt, har 31 af dem berettet om vold og seksuelle overgreb i deres opvækst. De fleste af kvinderne er vokset op i familier med svigt. For nogen har der været tale om gentagende seksuelle krænkelser enten fra familiemedlemmer, pårørende eller fremmede. For andre har der været tale om fysisk og/eller psykisk vold. For andre igen har der været tale om svigt forbundet med manglende omsorg, nærhed, kærlighed og anerkendelse. For nogen har der været tale om en generel nedvurdering af den enkelte, den enkeltes følelser og den enkeltes følelse af at være velkommen, respekteret og god nok.

 

"Den hurtige bekræftelse virkede som en afledning"

 

Et fællestræk ved mange af kvinderne har været, at der meget tidligt, også langt tidligere end deres konkrete prostitutionsentré, har været tale om et udpræget behov for at møde anerkendelse og bekræftelse, særligt hos det modsatte køn. Når anerkendelse og bekræftelse ikke har været et trygt og stabilt fundament i opvæksten, så baner det vejen for store kompromisser og en generel grænseløshed, hvor behovet for anerkendelse vejer tungere end noget andet. Samtidig har der hos de fleste af kvinderne været tale om en form for rastløshed, og hvor den hurtige bekræftelse virkede som en afledning fra den sorg, de rummede og de svigt, de havde været udsat for tidligere.

 

Ikke-lystbetonet seksualitet

For de fleste af disse kvinder er der en dyb adskillelse mellem personen og personens seksualitet. Seksualiteten ses som noget sekundært og ikke-lystbetonet. Den seksuelle adfærd er netop en rolle, som vedkommende tager på sig, og som vedkommende spiller i mødet med køber og ofte i mødet med mænd generelt. En rolle, som for de fleste af kvinderne har været velkendt i deres opvækst og ungdomsliv.

 

"Mange af dem bevægede sig inden for den kategori, der defineres som gråzoneprostitution"

 

Med den manglende evne til at sige fra og sætte grænser oplevede de allerede tidligt at blive set på som seksualiserede objekter. Mange af dem bevægede sig inden for den kategori, der defineres som gråzoneprostitution, hvor de lærte, at de ved at bruge deres seksualitet, kunne tiltrække sig en form for opmærksomhed. Derfor har der for de fleste af kvinderne ikke været det store spring fra det promiskuøse liv de levede, til det liv de trådte ind i som prostituerede. Den største forskel var, at de nu havde pengene som bevis for, at de var noget værd.

 

Dissociation - et nødvendigt onde

Vold og overgreb har den mulige konsekvens, at de personlige grænser nedbrydes, og at evnen til at sige fra udviskes, fordi der opstår en form for grænseløshed og evne til at dissociere sig. Og netop evnen til at kunne dissociere sig er et nødvendigt onde i prostitution, hvorfor de fleste med en sund integritet, et højt selvværd og en god evne til at mærke egne og andres grænser, sige fra og stole på sin intuition, aldrig nogen sinde ville havne i prostitution.

 

Læs mere om Netværksgruppens arbejde

 

Gruppeterapi - selvhadet har fået kamp!

Af Thomas Bering Kristensen

 

- Selvhad er en ekstrem destruktiv kraft. En kraft, der har fyldt rigtig meget i mit liv. Uanset hvor meget anerkendelse, kærlighed og omsorg jeg har fået fra andre, så har det ikke fået bugt med mit selvhad. Det blev om noget skåret ud i pap for mig i tiden efter lanceringen af denne hjemmeside, som det kan læses her. Men efter et halvt år i gruppeterapi på CSM (Center For Seksuelt Misbrugte), begynder jeg at ane lyset for enden af tunnellen. Mit selvhad har nemlig fået kamp. Kamp af en stemme indeni mig, der insisterer på at jeg er god nok, hver gang selvhadet viser sit ansigt.

 

"Jeg har ikke kunnet se mig selv i øjnene"

 

Grimme samtaler med mig selv

Jeg har i mange år ikke kunnet se på mig selv i et spejl, uden det førte til hånlige bemærkninger om mig selv og om min krop. Jeg har ikke kunnet se mig selv i øjnene. Har undgået øjenkontakt, hvilket egentlig ikke er så svært. Koncentrationen foran spejlet blev brugt til at kontrollere min barbering, eller at håret blev trimmet korrekt. Ingen øjenkontakt.

 

"Hold nu kæft, dit fede læs"

 

Jeg har desuden altid talt højt med mig selv, når jeg gik herhjemme. Det kunne f.eks. være, når jeg har været sammen med andre, og kom hjem har sagt til mig selv "Hvorfor sagde du også det, din idiot" eller "Hold nu kæft, dit fede læs. Hvorfor skulle hun synes om dig", hvis jeg har været sammen med en kvinde, jeg måske var lun på.

 

Gruppeterapien blev startskuddet

Jeg er ikke i tvivl om hvorfor. Ikke i tvivl om at jeg har haft et hængeparti, som jeg aldrig har talt højt om til nogen, før jeg startede i gruppeterapien. Et hængeparti så skamfuldt og destruktivt at uanset hvor højt andre har sat mig, så har kærligheden til mig selv aldrig haft en chance.

 

"Det var modbydeligt og totalt angstprovokerende"

 

Ikke før jeg på førstedagen i gruppen fik sat ord på. Det var modbydeligt og totalt angstprovokerende, men jeg er sikker på, det var begyndelsen. Begyndelsen på et nyt liv. Der var ingen af de andre i gruppen, der udvandrede. Ingen der grinte hånligt. Ingen der anfægtede, at det jeg beskrev, var senfølger af de seksuelle overgreb, jeg har været udsat for.Det kræver tid

En ting er jo at fortælle den slags i et lukket rum til gruppen. Noget andet er at tro og stole på, at de reaktioner jeg fik, var virkelige. At den omsorg jeg blev vist, var oprigtig, at den også ville gælde i den "virkelige" verden.

 

"Jeg bliver udfordret"

 

Derfor er det så afgørende nødvendigt, at det ikke kun er 12 sessioner, men et intensivt terapiforløb en gang om ugen i halvandet år. Skal min tillid i relationer for alvor genopbygges, kræver det tid. At jeg bliver udfordret. Og tro mig, det bliver jeg i et lukket terapi rum med 7 andre sårbare mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb. Det gør vi alle.

 

Møde i den virkelige verden

Jeg var så heldig, at jeg ved et tilfælde skød en lille genvej. Helt tilfældigt mødte jeg en af de andre deltagere til et arrangement ude i den "virkelige verden". Reelt set må vi ikke have kontakt udenfor terapirummet, hvilket er helt afgørende, men her skete det altså helt tilfældigt. Der skete også det, at vi gav hinanden et varmt knus.

 

"Det var følelsemæssigt overvældende"

 

Jeg kunnet have tudet, hvis ikke lige det var udenfor terapirummet, vi mødtes. For mig var det følelsesmæssigt overvældende at opleve, jeg blev accepteret og holdt af, selvom jeg har delt det, jeg selv opfatter som ekstremt skamfuldt, og har ført til mit selvhad. Her var et menneske, som kendte min "hemmelighed", men alligevel ville mig. Ikke bare i terapirummet, men også udenfor.

 

Selvhadet får kamp

På det seneste har jeg oplevet mit selv, har taget kampen op med selvhadet. Ved, det kan lyde mærkeligt, hvis man ikke selv er i det. De hånlige bemærkninger får ikke længere lov at stå alene. De bliver udfordret. Jeg har fået overskud til at udfordre dem.

 

"Du ER god nok"

 

I første omgang var jeg måske lidt kæk, da jeg imødegik en hånlig bemærkning med et kig i øjnene i spejlet og et "Du er smuk". Rom blev ikke bygget på en dag, men nu er jeg på vej, og er startet med et kompromis. En fast vending der lyder "Du ER god nok", og jeg kan ovenikøbet fastholde mit eget blik 2-3 sekunder, mens jeg siger det. Jeg kan endda smile til mig selv, mens jeg siger det. Og det virker!Så der er sprækker i selvhadet. Lyset er derude. Jeg er sikker på at jeg efter endnu et år i gruppeterapi, kan fortælle mig selv, at jeg er mere end god nok og også fortælle verden årsagen til selvhadet.

 

Angst, depression og selvmordstanker

Af Louise Benner

 

- Da jeg begyndte at forholde mig til min fortid, blev jeg ramt af depression og angst, som skiftevis lammede mig og gjorde mig rastløs og urolig. Det medførte også selvmordstanker og et ønske om bare at forsvinde fra alt det, der gjorde ondt og gjorde mig ensom. For hvordan får man andre til at forstå, at man f.eks. er ved at dø af angst, når man står i kø i Netto? Se videoen nedenfor, hvor jeg fortæller om min tid med angst og depression.

Følg mig på Facebook-siden

Læs mere om angst på Angstforeningens hjemmeside

 

Borderline personlighedsforstyrrelse

Af Pia Løvstad Frydensberg , 40 år

 

- Jeg var en ganske ung pige, boede alene med min mor. En mor som klamrede sig til mig og udlevede en symbiose i behovet for konstant bekræftelse ift. sig selv som menneske, og som mor. Det var min post i livet; forsikre min mor om, at hun var god nok, og som hun selv formulerede det; 'hvis ikke jeg havde dig, ville jeg slet ikke have noget at leve for'. Et ansvar jeg gjorde alt for at leve op til.

 

Hun vidste det

Også selvom hendes mand udviste overordentlig stor interesse for mig på en sådan måde, at han brugte min krop og min mund til selvtilfredsstillelse.

 

"Hun kunne ikke rumme realiteten, og derfor forsøgte jeg ligeså

at leve uanfægtet af de fortløbende overgreb"

 

En sandhed som min mor kendte til, men som hun blokkede ude. Hun kunne ikke rumme realiteten, og derfor forsøgte jeg ligeså at leve uanfægtet af de fortløbende overgreb.

 

Jeg hadede min krop

Det havde en stor pris; jeg udviklede et selvhad og en foragt for min krop. Selvhadet sprang ud på basis af faktum: jeg kan ikke rummes for andet end mit smil og min omsorg for min mor. Foragten for kroppen kanaliseredes ud fra den smerte og den misbilligelse, jeg havde i forhold til min mors mand. Jeg brød mig ikke om, at han gang på gang tog mig. At han brugte mig, som han ville, og aldrig stillede spørgsmålet: "Vil DU det her?".

 

Borderline

Kombinationen af manglende anerkendelse fra min mor, og seksuelle overgreb fra hendes mand, synes at have lagt grundstenene til min personlighedsforstyrrelse. Borderline personlighedsforstyrrelse, som viste sine symptomer fra 12 års alderen.

 

"Livet med Borderline personlighedsforstyrrelse har været ensomt.

Tomhed. Manglende følelse af identitet"

 

En forstyrrelse jeg heldigvis har arbejdet mig ud af i dag, omend jeg altid vil have mine sårbarheder og udfordringer. Livet med Borderline personlighedsforstyrrelse har været ensomt. Tomhed. Manglende følelse af identitet. Rodløshed. Manglende genklang i omverdenen. Manglende fælleshed med andre og ingen vej ind i disse fællesskaber.

 

Dannede eget netværk

Af samme grund vidste jeg, da jeg fik diagnosen stillet, at jeg måtte finde frem til lægens påståede 'andre mennesker med samme lidelse som dig'. Ingen tvivl; jeg troede ham ikke. Ingen kunne være så alene som jeg. Men jeg tog fejl. Det kunne rigtig mange – og dem fandt jeg i små grupper på nettet, som foregik så sporadisk og kaotisk, at jeg tog mod til mig og oprettede et eget netværk.

 

Det blev 2 år senere til Borderlinenetværket. Et netværk for både borderline-lidende, pårørende hertil, professionelle og andre med interesse for området. Vi er ca. 3000 medlemmer i dag, og skaren vokser uge for uge.

 

"At oprette et forum for borderline-lidende

har været én af vejene frem i lyset for mig"

 

At oprette et forum for borderline-lidende har været én af vejene frem i lyset for mig. Frem til håbet og frem til så grundlæggende erfaringsudveksling, at jeg har lært mere den vej fra, end jeg nogensinde tidligere har gjort.

 

Dialektisk adfærdsterapi (DAT-behandling)

Ydermere fik jeg endelig muligheden for borderline-behandling i 2011. En behandlingsform som har bragt mig langt. Meget langt. Dialektisk adfærdsterapi, skabt af en amerikansk læge og PhD indenfor adfærdsterapi, som selv har bokset med Borderline det meste af sit liv.

 

"80 % kan komme ud på den anden side ved gennemført DAT-behandling"

 

Hun kreerede den eneste evidensbaserede og stærkt virksomme behandlingsform – DAT – som ikke alene har givet mig modet og troen på en god tilværelse, men også mange andre med lidelsen. 80 % kan komme ud på den anden side ved gennemført DAT-behandling. Det er mange, og det giver håb.

 

Læs mere på Borderlinenetværkets hjemmeside

 

Vredesudbrud

Af Thomas Bering Kristensen

 

- At krop og psyke er stærkt forbundet, er for alvor gået op for mig i årene efter, jeg begyndte bearbejdningen af traumerne efter de seksuelle overgreb. For selv om jeg gerne ville have hjælp, så følte jeg aldrig for alvor, at mine timer hos forskellige psykologer førte til et gennembrud. Det var som om, jeg gik et stykke af vejen, men når der skulle sættes ord på selve overgrebene og mine følelser i den forbindelse, så blev der lukket af. De kom aldrig ind til Thomas, 11 år.

 

Afspændingspædagogen

Det skete først, da jeg rent tilfældigt kom i kontakt med en afspændingspædagog. Jeg blev følelsesmæssigt meget påvirket af hendes behandlinger. Det var behandlinger uden ord, men jeg blev meget "sprød", som jeg kalder det.

 

"Der var kommet kontakt til noget inden i mig selv,

som jeg vidste, var vigtigt"

 

Hun stoppede desværre og der kom ikke ord på, men jeg var blevet vækket. Der var kommet kontakt til noget inden i mig selv, som jeg vidste, var vigtigt. Der skulle dog gå endnu 2-3 år inden, jeg begyndte at få behandlingerne hos en kropsterapeut (Manuvision) og her kom gennembruddet for alvor.

 

Min krop summede

Udgangspunktet for disse behandlinger var arbejde med massage og åndedræt. Jeg oplevede mig selv komme i en situation, hvor jeg gang på gang brød grædende sammen. Lige så stille fik vi også gang i snakken, og hvad der lå bag. Jeg både frygtede og så frem til de behandlinger. Frygtede, fordi jeg vidste, hvad jeg skulle igennem af trængsler/modstand inden gråden, før hun fik lov at komme ind i min hemmelige verden - til Thomas, 11 år.

 

"Jeg så frem til behandlingerne, fordi min krop summede rent fysisk hver gang, jeg gik derfra igen"

 

Jeg var ikke længere i kontrol. Jeg så frem til behandlingerne, fordi min krop summede rent fysisk hver gang, jeg gik derfra igen. Blodet flød, åndedrættet var frit og jeg gik lettet hjem. Til min store sorg gik min terapeut desværre pludselig bort sidste år. Et hårdt slag - for at finde en ny terapeut at oprette samme tillidsforhold til er ikke "bare lige".

 

Tale og kropssprog

På et mere jordnært plan har jeg langsomt fundet ud af, at der meget ofte har været en klar divergens mellem det, der kommer ud af min mund, og det jeg viser med mit kropssprog. At jeg ofte har svaret folk det, de gerne ville høre, men vist noget andet med hele mit kropssprog.

 

"Far, du skal ikke sige ja, hvis ikke du mener det. Jeg gider det ikke"

 

Jeg har virkelig arbejdet, og skal til stadighed arbejde med at mærke efter og turde udtrykke det, jeg virkelig mener. Min 18 årige datter er ekspert i at afsløre mig, når jeg indimellem stadig falder i. Derfor lyder det engang imellem stadig, "Far, du skal ikke sige ja, hvis ikke du mener det. Jeg gider det ikke". Så griner vi lidt af det, men jeg bliver mindet om, at der er et stykke vej at gå endnu.

 

Indestængt vrede

Den manglende evne, modet og troen på at mine følelser er okay, og at jeg udtrykker det, jeg virkelig føler, har ført til en indre vrede, som til gengæld så er kommet ud på forskellige og uheldige måder.

 

"Jeg har langet ud efter min eks en del gange, uden at hun dog har lidt nogen overlast"

 

Da jeg var yngre, var jeg meget anspændt, og skar altid tænder om natten. Senere har jeg udvist masser af vrede om natten, mens jeg sov - helt umotiveret. Hvis min partner forstyrrede mig i min søvn enten ved at tage om mig eller komme til at tage min dyne, reagerede jeg stærkt, og har endda slået ud efter hende. Jeg har langet ud efter min eks en del gange, uden at hun dog har lidt nogen overlast, men det siger mig noget om en stærk indestængt frustration og vrede.

 

Umotiverede udbrud

Andre eksempler er fuldstændig tossede vredesudbrud bl.a. i trafikken over ingenting. Ting som reelt er latterlige, kan lige pludseligt vokse inde i mit hoved og opleves som dybt uretfærdige.

 

"Det er altså underligt for en som mig,

der ellers er det mest fredelige menneske i al almindelighed"

 

Til oldboys-fodbold døjede jeg i flere år med, at jeg kunne blive meget aggressiv på banen. Råbe og skrige af dommeren. Komme op at skændes med mine modstandere, og jeg har sågar slået en modstander i brystet. Og det er altså underligt for en som mig, der ellers er det mest fredelige menneske i al almindelighed, der ellers ikke sådan stikker næsen frem i forhold til at komme i karambolage med andre.

 

Der går heldigvis væsentligt længere tid imellem disse vredesudbrud i takt med, at jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv. Udbruddene medførte også kun at mit selvbillede og manglende selvværd tog endnu mere skade i og med, jeg rationelt set godt var klar over, at jeg havde opført mig tåbeligt.

 

Sociale problemer

Det har ofte været svært for mig at navigere i sociale sammenhænge. Jeg har været afhængig af at være sammen med enten en partner eller mennesker, jeg kendte godt, og stolede på.

 

"Hvis jeg blev placeret blandt fremmede til en fest, gik der en klap ned"

 

Hvis jeg blev placeret blandt fremmede til en fest, gik der en klap ned. Det at jeg blev tvunget ud i at skulle konversere med mennesker, jeg ikke kendte, har været ekstremt svært og utrygt.

 

Skolefesten

Da min yngste datter gik i 6. klasse, var vi til en skolefest. Jeg var alene, da hendes mor ikke kunne. Til festen var der masser af boder og et diskotek, som børnene kunne forlyste sig med. Forældrene kunne så nyde medbragt kaffe og kage og få en snak.

 

Min datter havde ikke gået mere end et år på skolen, og jeg kendte ikke alle forældre lige godt. I den situation gik jeg helt i baglås. Kunne ikke få mig selv til at sætte mig ned ved et bord sammen med andre forældre. I stedet gik jeg hvileløst rundt, kiggede på børnenes aktiviteter i boderne og på dansegulvet, og var ude at ryge mindst 15 gange.

 

"Hun havde hurtigt gennemskuet,

at hendes far ikke gjorde ligesom alle de andre forældre"

 

På et tidspunkt kom min datter hen til mig og spurgte " Hvorfor sidder du ikke sammen med alle de andre forældre og snakker?!". Hun havde hurtigt gennemskuet, at hendes far ikke gjorde ligesom alle de andre forældre, og undrede sig naturligt nok. Jeg husker ikke klart, hvad jeg svarede hende. Tror jeg blev lidt stum, og fik fremstammet noget om, at jeg hellere ville gå lidt rundt og kigge. Hun foreslog så, at jeg kørte hjem, og så kunne hente hende, når det var slut. Hun skulle nok klare sig. Det gjorde jeg så, men i maven brændte det af svigt.

 

Hårde prioriteringer giver luft

I dag har det hjulpet mig meget, at jeg er blevet mere hård i mine prioriteringer. Når der er sociale situationer, jeg på forhånd ved, bliver for svære, siger jeg hellere fra på forhånd. Eller også gør jeg i hvert fald alt for at sikre mig den nødvendige støtte og hjælp af personer, jeg stoler på. Alene min egen accept af, at det forholder sig sådan, har gjort, at jeg kan optræde mere frit i mange flere sammenhænge.

 

Følg mig på Facebook-siden

Læs mere om psykiske problemer på dette link

 

Forhøjet stofskifte

Af Pernille Gyldensøe

 

- I mange år led jeg af forhøjet stofskifte, der principielt er relativt nemt at stabilisere ved hjælp af medicin. Mit stofskifte var ikke til at regulere medicinsk, og det er jeg overbevist om, hang sammen med de tunge hemmeligheder, jeg havde gået med alene i lang tid. I videoen nedenfor giver jeg et par eksempler på, hvilke fysiske komplikationer min opvækst har givet mig.

Følg mig på Facebook-siden

Læs mere om stofskifteproblemer på Thyreoidea Landsforenings hjemmeside

 

PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom)

Af Eva Dall, 55 år

 

- Jeg var udsat for incest af min far, fra jeg var omkring 3 til 12 år. Min mor var vidende om det, men gjorde ingenting for at hjælpe. Jeg fortrængte incesten, til jeg var 32 år. Hele mit liv havde jeg haft en fornemmelse af, at noget var galt.

 

Angsten åd mig

Da jeg fik min første søn som 21- årig, begyndte jeg at få angstanfald - dog uden at kunne forklare hvorfor. Jeg kontaktede lægen for alverdens ting, men fysisk fejlede jeg ingenting.

 

"Jeg sov mindre og mindre"

 

Igennem 11 år levede jeg på denne måde, og begyndte også at få frygtelige mareridt om natten. Jeg sov mindre og mindre. Var bange for mørke, følte mig forfulgt, syntes alle snakkede om mig, græd, var trist og så utrolig vred, og havde en konstant uro indeni. Alt dette blev værre og værre.

 

Han troede mig ikke

Jeg passede mit arbejde, hjemmet og børnene. Det var en tid, hvor jeg konstant var træt, og indeni havde jeg det rædselsfuldt. Blev skilt efter 20 års ægteskab, da min daværende mand ikke troede på, jeg havde været udsat for incest.

 

"Alt dette tyder på, du har været udsat for incest. Jeg svarede bare "Ja", for jeg vidste, det var sandt"

 

Mareridtene tog til om natten, de samme igen og igen. Jeg begyndte at skrive dem ned, og besøgte en dygtig drømmetyder. Første gang jeg viste hende mine drømme, sagde hun: "Alt dette tyder på, du har været udsat for incest". Jeg svarede bare "Ja", for jeg vidste, det var sandt.

 

Terapi

Herefter kom jeg til en psykolog, hvor jeg under en form for hypnose, genoplevede meget af min barndom og overgrebene. Her gik jeg til samtaler igennem 10 år. Jeg fik den ene depression efter den anden, levede konstant som i en osteklokke, hvor jeg sad helt alene, følte mig så frygtelig ensom, havde konstant myldre-tanker, som jeg ikke kunne finde hoved eller hale på. Jeg blev tilsluttet psykiatrisk afdeling på sygehuset, hvor jeg gik til samtaler og blev medicineret.

 

Antidepressiv medicin

Jeg fik antidepressiv medicin igennem 15 år, og stoppede med det i 2012. I dag går jeg stadig til psykolog, når senfølgerne ind imellem bliver for uoverskuelige.

 

"Som barn tog min far min personlighed.

Jeg har haft - og har stadig -

utrolig svært ved at finde ud af, hvem jeg er"

 

Som barn tog min far min personlighed. Jeg har haft - og har stadig - utrolig svært ved at finde ud af, hvem jeg er. Jeg søger stadig efter min personlighed. Håber og ønsker, at jeg en dag finder ud af, hvem jeg egentlig er som person. Begge mine forældre er døde, jeg har aldrig konfronteret dem.

 

PTSD

Jeg lider i dag af PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom). Det gør, at jeg er følelsesmæssig ustabil, har svært ved at sove, har mareridt, perioder med meget uro i kroppen og en uforklarlig og voldsom træthed. Jeg får klaustrofobi, har svært ved store sammenkomster, mange mennesker, høje og mange lyde. Fysisk har jeg ondt i alle muskler og led og lider af overvægt.

 

Struktur er vigtig

På grund af PTSD skal jeg virkelig sørge for at strukturere min hverdag, ellers ramler det hele om ørerne på mig, og jeg bliver voldsomt stresset. Hvis vi skal i byen f.eks. i biograf, skal jeg hele tiden sørge for kun at arrangere 2-3 ting den uge, da jeg simpelthen ikke kan overskue mere.

 

"Hvis jeg reder senge, støvsuger og laver mad, kan jeg ikke mere den dag"

 

Min hverdag er meget præget af stressen, da jeg kun kan lave husligt arbejde i begrænset tid ad gangen. Hvis jeg reder senge, støvsuger og laver mad, kan jeg ikke mere den dag. Nogle dage kan jeg kun lave mad. Det har også konsekvenser for min familie. F.eks. kan jeg kun passe et barnebarn ad gangen, og selv om jeg kun passer et, kan jeg ikke lave noget dagen efter, for der har jeg brug for at samle kræfter til den næste dag.

 

Ensom og begrænset

Jeg føler mig ofte meget ensom og føler, at mit liv er begrænset pga. stress. Ofte får jeg en fornemmelse af, at folk tænker over, hvorfor jeg går hjemme, eller er førtidspensionist. Man kan jo ikke se på mig, hvad jeg fejler. Har også mødt nogen få, som tænkte - men ikke sagde direkte ”at så slemt er det vist ikke”, hvis vi har snakket om incesten.

 

Tålmodighed er den bedste kur

Jeg har været utrolig heldig at have sådan en tålmodig læge, som altid var der for mig. Han havde altid tid, og svigtede mig aldrig. Da han stoppede pga. alder, var det et lykketræf, at jeg fik en ny magen til ham.

 

Min nuværende mand har en engels tålmodighed. Han har støttet mig, givet mig kærlighed, omsorg og tryghed, altid været ved min side, selv om jeg ofte har været ganske urimelig. Det som har hjulpet mig mest, har helt sikkert været alle de timer, vi har brugt på at snakke og snakke.

 

"Han har aldrig givet udtryk for, at han ikke orkede at høre på mig"

 

Han har været god til at lytte, når jeg snakkede om de samme ting igen og igen. Han har aldrig givet udtryk for, at han ikke orkede at høre på mig. Han var der bare - det har været det allervigtigste for mig. Han elsker mig, for den jeg er på godt og ondt.

 

Mine trofaste venner gennem mange år, er og har altid været der for mig. Dem jeg har mistet undervejs, har alligevel ikke været mine venner.

 

Et værdigt liv

Selvom jeg gennem årene ofte har tænkt, jeg ikke orkede mere og været tæt på at opgive, har jeg alligevel været stærk og haft troen på, at jeg kunne komme igennem min proces og få et værdigt liv. Man kan godt lære at acceptere den situation, man er i, og få et godt og værdigt liv.

 

"Tag dagene som de kommer, og accepter at den ene dag får du lavet noget,

næste dag gør du måske ikke"

 

Mærk dig selv

Til andre med PTSD vil jeg råde dem til at strukturere deres dage. Lav evt. en arbejdsplan. Tag dagene som de kommer, og accepter at den ene dag får du lavet noget, næste dag gør du måske ikke. Lad være med at skælde dig selv ud, hvis du ikke får lavet noget. Vær i stedet glad for du ikke er stresset.

 

Er du i gang med noget, så lad være med at tro du kan blive ved i flere timer, fordi det går godt. Tag i stedet en pause ind imellem og læg mærke til, hvordan du egentlig har det, og om det er en god ide at fortsætte eller vente til en anden dag.

 

Læs mere om PTSD og symptomer på dette link

Senfølger kan også være problemer med:

 

Følelser

- svært ved at udtrykke følelser

- værdsætter ikke følelser og ser dem som en svaghed

- svært ved at genkende følelser

- manglende behag ved følelser

- føler sig ofte forvirret

- frygt for følelserne

- voldelig i forbindelse med vrede

- følelsen af at være ved at blive skør

 

Grænser

- problemer med grænsesætning

- problemer med at mærke andres grænser

- svært ved at sige fra

- kan ikke sige nej og være konsekvent

 

Kroppen

- forstyrret kropsbillede

- krop reagerer med et sæt ved berøring

- uforklarlige underlivs- og mavesmerter

- graviditet og aborter i tidlig alder

- orale, anale eller genitale kønssygdomme

- følelsen af ikke at være til stede i sin krop

- undertrykkelse af kroppens beskeder (sult, angst, træthed, smerte)

- problemer med at elske sin krop

- kropsligt ubehag og unaturlighed ved kroppen

- kropsfikseret

- unaturlig stor blufærdighed

- udflåd fra skeden og/eller urinrøret

- selvdestruktiv adfærd

- fysiske og psykiske problemer i forbindelse med fødsel

 

Seksualitet

- seksuel ængstelse

- giver andre sex selvom du ikke har lyst

- har været eller er prostitueret

- tvangstanker omkring sex

- en usædvanlig seksuel adfærd og seksuelle identitetsproblemer

- manglende lyst til sex, berøring og nærhed

- overdreven onani

- overdrevne perversiteter og ønske om at blive voldtaget af flere

- føler sig tiltrukket af voldelige dominerende typer

- uvilje og manglende lystfølelse ved sex og smerter ved sex

- manglende orgasme og kropslyst

- manglende sexlyst eller sexfikseret

- brug af sex til at få opfyldt andre behov (f.eks. nærhed)

- finder sit primære værd som værende seksuelt

- flashbacks fra misbruget

- masochisme, sadisme

 

Selvværd

- lavt selvværd

- følelse af magtesløshed

- følelse af at være anderledes

- hader sig selv

- manglende evne til at stole på sin intuition

- følelsen af at skulle være perfekt

- manglende målrettethed og motivation

 

Intimitet og nærhed

- frygt for intim kontakt

- manglede tillid

- ingen eller få nære venner

- svært ved at give og modtage nærhed/kærlighed

- frygt for andre mennesker

- parforhold der ikke fungerer

- svært ved at indgå forpligtelser

- panik når nogen kommer "tæt på"

- klamrer sig til mennesker, man holder af

- forventer andre vil forlade én

- andre vil forlade én, hvis de virkelig lærer én at kende

- angst for at knytte sig til andre

- vil ikke berøres

- stor mistro til andre ved mulighed for kærlighed, sex, venskab

 

Spiseforstyrrelser

- bulimi

- anoreksi

- overspisning

 

Misbrug

- stofmisbrug

- alkoholmisbrug

- internetmisbrug

 

Personlighedsforstyrrelser

- oplevet eller oplever perioder med depression og/eller angst

- psykotiske perioder med voldsomme reaktioner

- pludselig forandringer i adfærd m.h.t. hjemmet eller skole e.t.c.

- borderline eller andre personlighedsproblemer

- nervøse symptomer

- psykotiske tilstande (sjældent)

- psykotiske perioder med voldsomme reaktioner

- indlæggelse

- Post Traumatic Stress Disorder (PTSD)

 

Spiseforstyrrelser

- bulimi

- anoreksi

- overspisning

 

Misbrug

- stofmisbrug

- alkoholmisbrug

- internetmisbrug

 

Personlighedsforstyrrelser

- oplevet eller oplever perioder med depression og/eller angst

- psykotiske perioder med voldsomme reaktioner

- pludselig forandringer i adfærd m.h.t. hjemmet eller skole e.t.c.

- borderline eller andre personlighedsproblemer

- nervøse symptomer

- psykotiske tilstande (sjældent)

- psykotiske perioder med voldsomme reaktioner

- indlæggelse

- Post Traumatic Stress Disorder (PTSD)

 

Diverse

- et liv præget af flugtmekanismer

- konfliktskyhed

- løbet hjemmefra

- føler ofte skam og skammer sig ved eget begær/behov

- indlæringsvanskeligheder

- manglende interesse for skole, hobbyer m.v.

- vil ikke snakke om intime detaljer eller et muligt seksuelt misbrug

- frastødt af mænd eller piger, når de taler om nærhed eller sex

- identitetsproblemer

- søvnproblemer

- husker ikke barndommen klart

- voldtægtsoffer en eller flere gange

- været i forhold med seksuelt misbrug

- svært ved at tage ansvar

- mareridt, drømme og fantasier om seksuelt misbrug

- selvmordstanker

- selvmordsforsøg

- svært ved at dække egne behov

- let ved at dække andres behov

 

Kilde: Christine Centret

 

En identifikation af problemerne, kan gøre det muligt at målrette indsatsen via professionel hjælp for opnåelse af bedre indre heling. På linksamlingen finder du hjemmesider og tlf.nr. på forskellige støttecentre m.m., hvor du kan henvende dig for hjælp.

© 2013-2017 UsynligeAr.dk

All Rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Privatfotos, Pernille Gyldensøe