Status i dag

Status i dag

 

I august 2013 lancerede vi sitet www.UsynligeAr.dk Det skaber uværgeligt forandringer indeni og omkring én, når man lægger sit allerinderste ud offentligt. Her et år efter gør vi nu status på vores liv siden offentliggørelsen - på godt og ondt.

 

Jeg går efter mine drømme

Af Louise Benner

 

- I det år der er gået, siden sitet blev offentliggjort, har jeg opnået en større accept og ro omkring min fortid - ikke mindst pga. den store opbakning sitet har fået. Det gør, at min overgrebshistorie fylder meget lidt i min hverdag nu, fordi den har "fundet sin plads" i mig.

 

"Jeg har lært at mærke efter og vise omsorg for mig selv"

 

Farvel til terapi

Jeg har givet slip på den terapi, der ellers har været en fast del af mit liv igennem ti år, og fordi jeg har lært at mærke efter og vise omsorg for mig selv, går det faktisk helt godt med at undvære den.

 

Mere overskud til drømme

Det har frigivet en masse ressourcer til at fokusere på mange andre ting. Blandt andet har jeg brugt det sidste år på at skrive. Drømmen er, at der en dag kommer en skønlitterær roman ud af det, hvor overgreb er et af bogens mange temaer, uden at det er en decideret overgrebsfortælling.

 

Samlet set har det været et år med op- og nedture, men et år hvor jeg er blevet endnu bedre til at lytte til mig selv og bevare troen på, at drømme kan blive til virkelighed.

Ramt af en boomerang

Af Thomas Bering Kristensen

 

- Da jeg tilbage i august 2013 lancerede hjemmesiden www.UsynligeAr.dk sammen med mine to fantastiske venner Pernille Gyldensøe og Louise Benner, var det en milepæl i mit liv. Jeg fik sat ord på de senfølger, der havde forfulgt mig efter de seksuelle overgreb i min barndom. Tanker og følelser, der krævede opbydelse af alt mit mod at lægge frem til offentlig skue. Netop derfor sagde jeg også i en video på hjemmesiden, at jeg følte, jeg med min fortælling frisatte mig selv.

 

"Jeg troede, at nu ville det gå fremad med mine sociale relationer"

 

Troede, alt blev bedre

Jeg troede, at jeg med hjemmesiden ville få frigjort en masse energi, og ville få det selvværd, jeg altid har savnet. Jeg troede, at nu ville det gå fremad med mine sociale relationer, med min tillid i relationen til andre. At jeg ville møde verden med større overskud.

 

Tog grueligt fejl

Lidet skulle jeg vide, at jeg tog så grueligt fejl. Det eneste jeg satte fri, var de senfølger jeg ikke havde beskrevet på vores hjemmeside. Senfølger, jeg endnu ikke havde fået sat ord på, og bearbejdet gennem terapi. De ramte mig som en boomerang og med en kraft, jeg ikke troede mulig.

"Jeg ved i dag, at sitet har gjort en forskel for andre"

Fortryder intet

Har jeg så fortrudt? Nej, bestemt ikke. For det første har de rigtig mange positive reaktioner på hjemmesiden, været en stor støtte og glæde. Jeg ved i dag, at sitet har gjort en forskel for andre, og det er i sig selv en stor glæde. For det andet var det netop det, der skulle til for, at jeg kunne komme videre, og til mit held faldt det sammen med oprettelsen af de regionale centre for seksuelt misbrugte (CSM). Det har betydet, at jeg i maj startede et halvandet årigt forløb med gruppeterapi en gang om ugen på CSM i Aarhus.

 

Tror på fremtiden

Uagtet at det er benhårdt arbejde, er det fantastisk at være en del af en gruppe mennesker, der alle har valgt at sætte sig selv i spil for at hjælpe både sig selv og hinanden. For bare halvandet år siden havde jeg ikke turdet tage springet til gruppeterapi. Så troen på fremtiden er trods nedturen efter offentliggørelsen af sitet større end nogensinde før.

Jeg lever nu

Af Pernille Gyldensøe

 

- Lanceringen af sitet var ikke min første gang i offentligheden, men arbejdet omkring projektet har i den grad sat sine spor i mig.

 

Det har været en stor personlig tilfredsstillelse, at være fuldstændig uafhængig af andre - heriblandt medierne. Vi har sat fokus på mange af de senfølger og problematikker, som flere overlevere efter seksuelle overgreb og vold har savnet i debatten, uden det blev uetisk, ulødigt eller vulgært. Derudover har det været utrolig givtigt for mig at have to gode venner at tale og sparre med undervejs, hvor jeg - til forskel fra min første rejse fra anonymitet til offentlighed - stod helt alene.

 

"Førhen brugte jeg al min energi på noget fremtidigt"

 

Altid på vej videre

Førhen brugte jeg al min energi på noget fremtidigt. På milepæle jeg ville opnå for, at kunne føle mig som en succes, det vil sige uddannelse, karriere, penge, familie, biler og tøj. Kort sagt: Alt, der glimtede, der kunne overstråle min fortids grimme pletter. Jeg kunne ikke holde ud at mærke mig selv eller være til stede i nuet. Det gav mig en følelse af stilstand, jeg befandt mig dårligt i.

 

"Jeg rodede rundt i al smerten for at finde og forstå mig selv"

 

Rodede rundt i fortiden

Da jeg så stod frem, væltede alle barndommens skeletter ud af skabet. Ting, jeg ikke havde regnet med, jeg nogensinde skulle forholde mig til igen, blev lige pludselig en del af min hverdag. Noget, jeg snakkede og skrev om. Noget, jeg kiggede på, og arbejdede intenst med. Jeg var derfor rigtig meget i min fortid, og rodede rundt i al smerten for at finde og forstå mig selv.

 

Fokus på nuet

Det, at have fokus på senfølgerne og dermed især voksenlivet via sitet har gjort, at jeg har flyttet min opmærksomhed væk fra min fortid og hen på den voksne Pernille. Jeg er blevet bedre til at være til. Nyde nuet og ikke bekymre mig så meget om fremtiden. Jeg er blevet modigere, og har taget nogle chancer det forløbne år, som jeg ellers ville afholde mig fra af gammel angst.

 

Det har blandt andet udmøntet sig i en familieforøgelse, som vi ellers havde afskrevet. Det, at kunne være til i nuet, er i virkeligheden nok den allerstørste gave, jeg har kunne give mig selv. Jeg har kunne nyde min nuværende graviditet til fulde, og det har været så fantastisk at få denne enestående mulighed.

 

"Helt færdig med fortid og fremtid er jeg jo ikke"

 

Min fortid er stadig en del af mig, som jeg forholder mig til. Og jeg har stadig masser af mål og drømme for fremtiden, Så helt færdig med fortid og fremtid er jeg jo ikke. Men jeg tillader mig i langt højere grad at nyde de milepæle, jeg allerede har opnået, i stedet for at haste videre efter nogle nye, eller lade dem begrænse på grund af noget fortidigt. Det giver mig lyst til at gengive dette kloge citat:

"What if I fall? Oh but my darling, what if You fly?

 

Mere information

 

At stå frem

Læs og se også bidragene om at stå frem med sin overgrebshistorie her på sitet.

© 2013-2017 UsynligeAr.dk

All Rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Privatfotos, Pernille Gyldensøe