Vejen tilbage til livet

Vejen tilbage til livet

Der findes ligeså mange veje tilbage til livet, som der findes mennesker. Nogen oplever gode resultater ved hjælp af terapi, andre søger heling via den spirituelle verden, fritidsinteresser, fællesskab med ligesindede eller noget helt femte. Summen af alle de små ting kan langsomt give livet meningen og farverne tilbage igen. Læs flere bidrag om "Vejen tilbage til livet" af vores gæsteskribenter her

 

Masser af ups & downs

Af Pernille Gyldensøe

 

- Det har været rigtig hårdt at komme i kontakt med fortiden som voksen, tage et personligt opgør med familien, leve i angst og uden søvn i månedsvis, kæmpe mod politi og Statsadvokat, stå offentligt frem med bog og i medierne, arbejde for forandringer på området, være ved at gå ned med mit firma OG få et barn med kronisk sygdom og psykisk funktionsnedsættelse - altsammen på samme tid.

 

"For mig var det en rædselsfuld måde at skulle stå frem på,

fordi jeg i grunden altid har været et meget privat menneske"

 

Sindssyg tid

Jeg tænker tit tilbage på den periode - der jo stadig fylder - og ryster på hovedet fuld af forundring over, hvad man kan overkomme som menneske.

 

Det var sindssygt. Alt der skete, var sindssygt. For mig var det en rædselsfuld måde at skulle stå frem på, fordi jeg i grunden altid har været et meget privat menneske - men jeg har ikke fortrudt mine valg. Altsammen har nemlig været MIN vej tilbage til livet. Et ærligt liv, hvor jeg ikke lægger bånd på mig selv for at beskytte andre. Det har på mange måder været en angstfuld lettelse.

 

Opmærksom på destruktive mønstre

Jeg er blevet både smerteligt og positivt bevidst om flere gamle destruktive tanke og reaktionsmønstre, som jeg sandsynligvis skal arbejde med resten af livet. Mange tror, at det værste fra min barndom må have været de seksuelle overgreb.

 

"Det er alt det andet, jeg har med mig, der skal arbejdes med dagligt"

 

Det var det egentligt nok ikke. Overgrebene giver mig problemer i helt specifikke situationer med f.eks. nærhed. Det er "alt det andet", jeg har med mig, der skal arbejdes med dagligt. Den psykiske og fysiske vold har sat sig på mine nervebaner og givet mig skader, der kræver opmærksomhed og omsorg resten af mit liv.

 

Undervejs har jeg læst tonsvis af bøger og artikler om dysfunktionelle familiemønstre, seksuelle overgreb m.m. og været i kontakt med mange fantastiske lærerige mennesker. Dét, at få lov at dykke ned i det, har gjort noget forløsende for mig. Det er ikke længere tabu, at jeg ikke er perfekt. Presset på mig selv er løsnet i takt med, at jeg har lært mig selv og mine egne styrker og begrænsninger at kende.

 

Terapi

I 2010 startede jeg samtaler ved psykolog. Det var første gang nogensinde, at jeg modtog hjælp til bearbejdningen. Jeg kom anstigende med en klar forventning om, at hun med et knips kunne få mine flashbacks til at forsvinde. Skuffelsen i mit ansigt var tydelig, da hun sagde, at det kunne hun altså ikke - men at vi kunne tale om dem. Så det har vi gjort.

 

"For mig har det været vigtigt, at jeg har styret,

hvad der skulle snakkes om"

 

Mit forløb har ikke været skemalagt eller intensivt. Der kan godt gå måneder imellem, fordi jeg giver mig selv opgaver og deadlines, så der er noget nyt at tale om under sessionerne. For mig har det været vigtigt, at jeg har styret, hvad der skulle snakkes om, så jeg fik mest muligt ud af det. Så ofte har jeg skrevet en lille liste med stikord, når jeg kommer. Min psykolog har været en fantastisk sparringspartner gennem de sidste tre år .

 

Hverdags-lykkelig

Jeg har masser af ups and downs stadig. Det er ikke sådan, at jeg svæver rundt på en lyserød sky og alting bare er superduper 24-7. Men jeg er god til at finde de positive ting. Småbitte ting der gør mig hverdags-lykkelig. Mit arbejde med de gamle møbler giver mig en ro, som jeg i den grad har haft brug for - især imens jeg har arbejdet intenst med mig selv. Jeg tror ikke, at det havde været helt det samme, hvis jeg hver dag var meget stresset og skulle forholde mig til mange mennesker og være PÅ.

 

 

Det er terapeutisk for mig at være i min have. Når jeg roder rundt i jorden, kan jeg tømme hovedet eller reflektere over et problem. Søge svar og finde løsninger. Og når jeg tæsker rundt med græsslåmaskinen, får jeg afløb for nogle aggressioner - og så er det jo samtidig ret praktisk.

 

"Heldigvis er vi jo meget mere og andet end vores historie og usynlige ar"

 

Fællesskabet med andre giver mig så meget. Vi behøver ikke sidde og grave i fortiden konstant, for den grundlæggende fælles forståelse for hinanden har vi allerede - det kræver ikke ret mange ord. Faktisk griner vi meget. Heldigvis er vi jo meget mere og andet end vores historie og usynlige ar.

 

Følg mig på Facebook-siden

Små skridt

Af Thomas Bering Kristensen

 

- Min vej tilbage til livet startede som 40-årig, hvor jeg påbegyndte terapi. Det var svært at finde en passende terapeutisk behandling, hvor jeg oplevede, at jeg fik noget reelt ud af det. Det sker stadig, at jeg får nedture, og så giver jeg sårbarheden lov at fylde for en stund. Men modsat under min depression for år tilbage ved jeg i dag, at jeg overlever. Jeg kommer ovenpå igen.

 

Jeg har løbende arbejdet mig henimod at skabe glæde i min hverdag, øvet mig i at sætte grænser og taget hensyn til mine egne begrænsninger. I videoen fortæller jeg om alle de små skridt, jeg har taget for at finde vejen tilbage til livet igen.

Følg mig på Facebook-siden

Tine var min støtte

Af Louise Benner

 

- Min vej tilbage til livet startede en kold vinterdag i 2003. Efter flere år med mere og mere dystre og mørke tanker skrev jeg en mail til Tine Bryld for at bede om råd. Jeg var trofast Tværs-lytter og havde meget stor respekt for hendes måde at rådgive på. Jeg forventede ikke at få svar fra hende… men allerede samme dag skrev hun, at hun ville ringe mig op.

 

Tine Bryld – min faste støtte

Det blev startskuddet til en meget lang og svær udviklingsproces fyldt med erkendelser, angst og ubearbejdede følelser - og Tine var med mig hele vejen. Hun blev hurtigt min faste støtte på mail såvel som ansigt til ansigt, og jeg fik bl.a. lov at være hos hende i sommerferierne.

 

"Meget langsomt fik både Tine og min psykolog hjulpet mig med

at få sat ord på min overgrebshistorie"

 

Samtidig med at Tine kom ind i mit liv, begyndte jeg også at gå til psykolog – senere suppleret med kropsterapi.

 

På dette tidspunkt havde jeg ikke for alvor erkendt, at jeg havde været udsat for seksuelle overgreb. Jeg troede, mine problemer med depression, angst, seksualitet og parforhold udelukkende skyldtes, at jeg mistede min far ved selvmord, da jeg var 15 år. Men meget langsomt fik både Tine og min psykolog hjulpet mig med at få sat ord på min overgrebshistorie også.

 

Først blev alt værre


Jeg har været utroligt heldig, hvad terapeuter og støtter angår. Tine og mine øvrige terapeuter har været der 100 %, når jeg havde brug for det. Og i de første mange år af terapien havde jeg meget brug for støtte, for jeg fik det værre og værre, jo mere der blev gravet i fortiden.

 

"Mit syn på mig selv og andre mennesker begyndte at ændre sig,

og jeg begyndte at tage vare på mig selv på en helt ny måde"

 

Min angst tiltog i en grad, der gjorde mig ude af stand til at fungere normalt og ofte tænkte jeg, at jeg aldrig skulle være startet i terapi. Men langsomt… ganske langsomt… begyndte små ting at ændre sig i mig. Mit syn på mig selv og andre mennesker begyndte at ændre sig, og jeg begyndte at tage vare på mig selv på en helt ny måde.

 

Accept og egenomsorg


Jeg har været i terapi i 10 år. De senere år har jeg arbejdet målrettet med at acceptere min fortid og mig selv, samt at lære at drage omsorg for mig selv og min indre lille pige. Det har hele tiden været to skridt frem og et tilbage. De første mange år røg jeg direkte tilbage i gamle tanke- og handlemønstre, når jeg mødte modstand og udfordringer; verden var ond og jeg var et udueligt offer, der ikke havde fortjent bedre.

 

"Langsomt opdagede jeg, at mine tanker ændrede sig"

 

Vendepunktet

Vendepunktet kom bl.a., da jeg helt lavpraktisk – og i samarbejde med min terapeut – begyndte at tvinge positive tanker ind i mit sind. Hver morgen og aften kiggede jeg på mig selv i spejlet og sagde højt ”Du er god nok og du har fortjent alt det bedste.” Det føltes åndssvagt... men det virkede! Langsomt opdagede jeg, at mine tanker ændrede sig. Jeg begyndte at anerkende mig selv og min kamp, og jeg begyndte at møde folk med løftet hoved.

 

Mødet med en anden verden

I takt med at jeg holder mere af mig selv, at jeg har lært at acceptere min væremåde – mine muligheder og begrænsninger – har jeg mødt en helt ny verden. Pludseligt møder jeg mennesker, som forstår mig, og som jeg kan relatere til. Jeg tør lukke folk ind, selv om det altid vil være forbundet med masser af angst for at miste.

 

"Mit liv handler ikke længere om at overleve, men om at leve på godt og ondt"

 

Jeg løber stadig ind i fortidens skygger, og jeg kæmper stadig mine indre kampe, men de overtager mig ikke længere. Mit liv handler ikke længere om at overleve, men om at leve på godt og ondt.

 

Mit digt, som du kan læse herunder, beskriver den svære proces med at turde lukke andre mennesker ind og fortælle dem om ”den mørke hemmelighed”. Om angsten for at skræmme andre væk og blive afvist - og angsten for at begynde at mærke en kærlighed, som man ikke tidligere har turdet tro på.

 

"Det er også mig"

Af Louise Benner, 2012

 

Forsøger at forstå

favne og acceptere

mit indre kaos

mit sorgfulde mørke

og vise dig

at det også er mig.

 

Forsøger at smile

gennem en tåge af tårer

frustration og angst

vil ikke skræmme

når jeg viser dig

at det også er mig.

 

Forsøger at give slip

lukke op for mit hjerte

de snørklede gange

hvor ingen har været

og jeg viser dig

at det også er mig.

 

Forsøger at rumme alt

sanse verden på ny

med kraft og kærlighed

som næsten slår omkuld

når jeg viser dig

at det også er mig.

 

Forsøger at turde

tro og håbe

på en ærlig oprigtighed

som varmer hele min krop

når du viser mig

at du stadig er dig

 

Find passionen

For mit eget vedkommende er gospel ren terapi, og er helt sikkert med til at give mig indhold, glæde og fællesskab i min hverdag.

 

"Man er nødt til at få noget passion

ind i livet, som giver en livsglæde"

 

I musikken og dansen føler jeg mig fri på en helt ny og unik måde. Det er fantastisk. Det er vigtige grundsten til at få det bedre, og jeg vil anbefale andre at kaste sig over noget, de brænder for. Man er nødt til at få noget passion ind i livet, som giver en livsglæde. Det hele har været og er en del af min vej tilbage til livet.

 

Følg mig på Facebook-siden

Læs flere bidrag om "Vejen tilbage til livet" af vores gæsteskribenter her

Tusind tak for besøget

Tak for dit besøg på www.UsynligeAr.dk Vi håber, at du har fået noget brugbart med fra vores personlige rejse tilbage til livet. Siden opdateres løbende, så kig endelig forbi igen. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag, er du meget velkommen til at kontakte os.

© 2013-2017 UsynligeAr.dk

All Rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Privatfotos, Pernille Gyldensøe